0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Danske Bedemænd opfordrer pårørende til at få deres afdøde kremeret og så holde en højtidelighed senere over urnen, så man undgår coronasmitte.

Biskopper til pårørende: Skriv tydeligt i dødsannoncen, at kun inviterede kan sige farvel

Danske Bedemænd opfordrer til kremering fremfor kistebegravelser med mulighed for at holde en højtidelighed senere.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Onsdag aften meddelte statsminister Mette Frederiksen, at det nu var forbudt at forsamles mere end 10 personer. Men det gælder ikke ved begravelser og bisættelser, har Kirkeministeriet præciseret torsdag.

Alligevel er den sidste afsked ikke upåvirket af coronavirus.

Det tilladte antal deltagere ved en begravelse eller bisættelse afhænger af kirken eller kapellets størrelse. For der må kun komme en person ind for hver fire kvadratmeters gulvplads. Og der er ikke noget med at kunne læne sig op ad de andre pårørende eller give hånd til præsten.

Både Kirkeministeriet og landets 10 biskopper opfordrer dog til, at der er så få deltagere som muligt.

Det er en vanskelig situation for de efterladte. For en del vil være udsat i forhold til at blive smittet, eller er i karantæne og vil derfor ikke kunne deltage alligevel. Og andre vil måske ikke have lyst til at deltage af fare for selv at smitte den nærmeste familie.

Vi skal udsætte de større højtideligheder, hvis vi skal bryde smittekæden. Og det skal vi

I biskoppernes nye vejledning beder biskopperne også pårørende om at skrive tydeligt i dødsannoncer, at kun inviterede deltagere kan være sikre på at få adgang til kirkerummet i forbindelse med begravelsen eller bisættelsen.

Samtlige trossamfund i Danmark har taget deres del af ansvaret for at bremse smitten. Derfor er både fredagsbøn og gudstjenester aflyst eller rykket online.

Konfirmationer i folkekirken er også indtil videre udskudt til efter pinse. Man kan stadig få sit barn døbt eller blive viet, oplyser landets biskopper, men der må højst være 10 personer til stede - og det er inklusive præst, kirketjener, organist og eventuelle korsangere.

Bedemænd: Vi er udsatte

»Vi står med en udfordring, for bedemændene er typisk ude hos de afdøde få timer efter dødsfaldet, så derfor er vi meget tæt på og meget sårbare overfor eventuel smitte«, siger Ole Roed Jakobsen, som er direktør for brancheforeningen Danske Bedemænd.

Bedemændene tager flere forholdsregler for at sikre, at de ikke uforvarende bringer smitte videre, som pårørende så skal stå med oveni sorgen.

Mange bedemænd har også rykket møder med pårørende til telefonen eller online, så man ikke sidder omkring et køkkenbord. Og det er blevet taget positivt imod af de pårørende, situationen taget i betragtning, siger han.

»Nu står vi i en situation, hvor vi skal overveje, både for vores egen sikkerhed og de pårørendes skyld, hvor meget skal vi deltage i højtideligheder, hvis der kommer mange flere end det antal, man lovgivningsmæssigt har anbefalet, man ellers er forsamlet«, siger direktøren.

Hans besked er klar.

»Vi skal udsætte de større højtideligheder, hvis vi skal bryde smittekæden. Og det skal vi«, siger Ole Roed Jakobsen.

»Vi er desværre ikke officielt en del af sundhedssektoren og derfor har vi svært ved at skaffe os de absolut livsnødvendige værnemidler i form af mundbind, sprit og engangskitler«.

Hold højtidelighed senere

Hvis man gerne vil holde en større højtidelighed på et tidspunkt, opfordrer Ole Roed Jakobsen fra Danske Bedemænd til, at man overvejer at droppe kistebegravelsen.

»Vi har anbefalet bedemændene at sige til pårørende, om man kan kremere den afdøde, og så holder man en højtidelighed på et senere tidspunkt over den urne, der så er«.

Så har man nemlig mulighed for at få en ceremoni med jordpåkastelse. Biskopperne har nemlig undtagelsesvist åbnet for, at præster under epidemien laver jordpåkastelse efter kremering, hvor det normalt kun gøres på kister inden begravelse eller kremering.

Annonce

Vi får et kapacitetsproblem, hvis vi ikke sørger for at få de afdøde væk

»Så får man den umiddelbare afsked nu, men man kan få holdt den højtidelighed, som både pårørende og måske også afdøde har ønsket sig«, siger direktøren i brancheforeningen.

Hvis man nu meget gerne vil holde en højtidelighed og begrave sin afdøde i kiste, er der så ikke mulighed for at vente?

»Begravelsesloven siger, man skal begraves eller kremeres indenfor otte dage. Nu har man sagt 14 dage som mere eller mindre fast procedure. Men der er ingen, der ved, om det her varer 14 dage, tre uger eller en måned, så hvor lang tid skal de så ligge? Vi får et kapacitetsproblem, hvis vi ikke sørger for at få de afdøde væk«, siger Ole Roed Jakobsen.

Udfordringen er, at der simpelthen ikke er pladser nok til kisterne, hvis der kommer flere dødsfald som følge af coronavirusset.

Danske Bedemænd lavede i 2018 en opgørelse, der viste, at der er cirka 500 kistepladser med køl i krematorierne.

»Det forslår ikke ret lang tid, hvis man ikke får fastholdt kremeringen«, siger han.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.