0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

»Vi er nødt til at tage hensyn til, hvordan vi bruger sundhedsvæsnets ressourcer bedst muligt, også i forhold til at undersøge folk for corona«, siger Sundhedsstyrelsens chef, Søren Brostrøm.

Søren Brostrøm om kritik: »Du kan ikke teste alle med coronasmitte«

Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør kan kun de allermindste samfund gøre sig håb om at teste alle indbyggere, som er smittet med coronavirus.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, mange forskere peger på, at test af den brede befolkning kan få smittede og deres pårørende til at ændre adfærd. Hvad er den faglige baggrund for din vurdering af, at test af borgere med symptomer på covid-19 ikke er effektivt?​

»Jeg kender argumenterne og kan godt følge dem. Vi har nærstuderet anbefalingerne fra WHO og fra det europæiske smitteagentur, og vi har set, hvad andre landes erfaringer er. WHO’s udmelding er, at man skal tilpasse sin strategi til det enkelte lands kontekst. Vi er nødt til at tage hensyn til, hvordan vi bruger sundhedsvæsnets ressourcer bedst muligt, også i forhold til at undersøge folk for corona«.

»En test er ikke blot en vatpind og en laboratorieprøve. Der er alt muligt omkring det, der skal fungere. En sundhedsperson skal visitere til testen, en sundhedsperson skal tage prøven, en sundhedsperson skal tolke prøveresultater, og én skal vejlede patienten ved et positivt og negativt resultat. Det er kerneressourcer i det danske sundhedsvæsen«.

»Vi har foretaget skift undervejs, og det er ikke Sundhedsstyrelsen alene, der finder på det. Der har været bred faglig enighed blandt fagfolk i regioner, praktiserende læger og på seruminstituttet«.

»Danmark ligger højt i forhold til andre lande, når det gælder testaktivitet. Med vores retningslinjer fra onsdag har vi væsentligt øget, hvor mange vi tester. Sydkorea har været fremhævet for at teste mere, men ser vi i forhold til befolkningstal, og hvor de er i deres epidemi, så kan vi komme til at overhale Sydkorea i testaktivitet«.

Var det en fejl, at Danmark indstillede tests og smitteopsporing?

»Det har vi heller ikke gjort. Vi har lavet et skift i strategi, da vi konstaterede smittespredning i Danmark (10. marts, red.). Da indførte vi kriterier, som ikke er baseret på geografi og rejser, men på symptomer. Alle fagfolk er enige om, at skiftet var rigtigt på det tidspunkt«.

Har I regnet på, hvad effekterne vil være ved fortsat at teste og smitteopspore?

»De kriterier, som vi havde, før vi udsendte retningslinjer 12. marts, gav ikke længere mening. Der er bred faglig enighed om, at det ikke var hensigtsmæssigt at fortsætte med at bygge på, hvor folk havde været i verden. Så havde vi ikke opdaget de vigtigste smittede«.

»Der er en misforståelse, og derfor er det vigtigst at sige, at uanset hvilket land – medmindre der er tale om helt små samfund eller helt små lande – så kan du ikke teste og diagnosticere alle med coronasmitte, uanset strategi. Man kan kun diagnosticere en vis del af de smittede. Det gælder også i Sydkorea og Singapore. Men der kan være enkelte byer, jeg har set en lille by i USA omtalt, og Færøerne, som det måske kan lykkes for med en dør-til-dør-strategi. Men det kan man ikke i Danmark«.​

Havde det sundhedsfagligt været en fordel, hvis vi havde haft større testkapacitet og derfor en kombination af flere tests på hospitalerne og i befolkningen?

»Det er ikke testkapacitet, det handler om, isoleret set. Det er også personer, der kan udføre tests og rådgive borgerne«.

Annonce

»Sydkorea var et andet sted, da de blev ramt, end vi var, da vi blev ramt. De havde et andet beredskab og andre erfaringer med epidemier, blandt andet sars. Så de havde deres system på plads fra starten. De havde personale, beredskab, institutioner, myndigheder, som kunne det dér. Det er sådan noget, vi hele tiden lærer af«.

»Vi gør det, der passer til vores kontekst, vores kendskab til det danske sundhedsvæsen og vores ressourcer. Vi lærer hele tiden og tager gode ideer ind og implementerer dem, men det må ske inden for de danske rammer. Da Sydkorea opfandt drive-in-klinikker, skrev vi det ind i Sundhedsstyrelsens retningslinjer og fik det implementeret i løbet af et døgn. Vi har i udlandet set, hvordan folk selv tager prøve i halsen efter instruktion. Det er nu ved at blive implementeret. Så det er ikke sådan, at vi ikke tager gode ideer ind. Det gør vi. Men vi kan ikke omstille vores sundhedsvæsen til det hele«.

Hvad er teststrategien, når samfundet helt eller delvis åbnes igen?

»Det er for tidligt at sige. Men til den tid vil vi have lært endnu mere om den nye sygdom, som vi ikke ved nu«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?