0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Louise Herrche Serup
Foto: Louise Herrche Serup

Morgensangen på Krogerup Højskole er forstummet og alle elever sendt hjem som på alle andre højskoler i Danmark. Nu har kulturministeren en redningsplan klar.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kulturministeren: Højskolerne bliver reddet

Masser af danske højskoler var truet af lukning, fordi eleverne er sendt hjem, og de stod til at miste deres statstilskud. Nu har kulturminister Joy Mogensen indført en dispensation, så skolerne opretholder statstilskuddet, selv om der ikke er nogen elever.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da landets 70 højskoler i sidste uge sendte alle deres elever hjem som følge af coronavirus, var det med bevidstheden om, at hvis krisen trak længere ud end de to uger, hjemsendelsen i første omgang blev sat til, ville de miste hele deres eksistensgrundlag.

Kom eleverne ikke tilbage, ville det være et meget hårdt slag mod den danske højskoletradition.

»Nogle højskoler ville blive lukket. Alle højskoler ville være truet«, siger formand for Folkehøjskolernes Forening Lisbeth Trinskjær.

For selv om højskolerne er selvejende institutioner, er de alle afhængige af offentligt tilskud til deres elever. Det tilskud dækker omkring 50 procent af udgifterne på mange skoler, men bliver kun udbetalt, hvis der er elever på holdene. Uden elever, intet offentligt tilskud.

Men nu har Kulturministeriet besluttet at dispensere fra reglerne, oplyser kulturminister Joy Mogensen (S).

»Det er jo lidt svært, når alle eleverne er sendt hjem. Det er et af de første steder, vi er ved at lave en ganske omfattende løsning, der muliggør, at højskolerne kan få tilskud, selv om de ikke har nogen elever«, siger hun.

Udsættelse af moms og skat

Der vil ligeledes blive dispenseret fra reglen om, at den offentlige støtte baseres på elevtallet året før, oplyser ministeren. For det risikerer jo at rasle gevaldigt ned i 2020, afhængigt af hvor længe coronakrisen holder højskolerne lukket.

De danske højskoler har i første omgang sendt deres elever hjem i to uger, til og med 29. marts. Det er så kort en periode, at det støttemæssigt bliver opfattet som en sygemelding, og så fastholdes statstilskuddet. Men efter 29. marts ville skolerne kunne få problemer med statstilskuddet. Og som situationen ser ud i dag, er der ikke mange, der tror, at Danmark bliver normaliseret igen om en uges tid.

Vi har fået lagt nogle vigtige redningsplanker ud

Ud over at fastholde statstilskuddet kan de højskoler, der får mindre end 50 procent af deres omkostninger dækket af det offentlige, også søge om udsættelse af betaling af moms og skat og om lønkompensation på lige fod med alle andre ramte virksomheder, oplyser kulturministeren.

Vigtige redningsplanker

Folkehøjskolerne er glade for udmeldingen.

»Vi har stået og kigget på kanten af afgrunden. Vi er ikke safe, men vi har fået lagt nogle vigtige redningsplanker ud, og vi har fået præcis de ordninger, vi har bedt om«, siger højskolernes formand, Lisbeth Trinskjær.

»Uden disse løsninger var der højskoler, som ville være gået konkurs med det samme. Der er højskoler, der dagligt får opringninger fra banken, der vil høre, om der er fundet en løsning for dem. Nogle har også oplevet, at banken har lukket deres kassekredit. Så det er en stor lettelse, at det her er faldet på plads. Nu kan vi trække vejret lidt«.

Ifølge Folkehøjskolernes Forening får omkring halvdelen af de danske højskoler mindre end 50 procent i offentligt tilskud, så de ud over at oppebære statsstøtten også vil kunne bruge de hjælpepakker, der giver mulighed for lønkompensation til private virksomheder og udsættelse af moms og skat. Den anden halvdel modtager lidt over 50 procent i støtte og er dermed afskåret fra de muligheder, der er i hjælpepakkerne. Men foreningen har endnu ikke overblik over, hvad ministeriets redningsplanke konkret vil betyde for de enkelte skoler. Det vil der først blive regnet på i næste uge.

Højskolerne går under alle omstændigheder en hård tid i møde, fordi de mister elevbetalingen, indtil de kan åbne igen.

Annonce

»Alle tilmeldinger til skolerne er stoppet«, siger Lisbeth Trinskjær.

»Men vi er meget optaget af ikke at bede om mere, end vi har brug for. Derfor har vi også kun bedt om de grundlæggende ting, som ministeriet nu har givet os, selv om der fortsat vil være skoler, der er meget udfordret«, siger Lisbeth Trinskjær.

Især seniorhøjskolerne får det svært, oplyser hun. De har ikke bare mange korte kurser – som nu bliver aflyst. Deres elever er formentlig også dem, der senest vender tilbage til højskolerne, når tingene begynder at blive normale igen, fordi det er de ældre, der har størst risiko for at blive alvorligt syge af coronasmitten.

Foruden at komme til at mangle elevbetalinger mister mange højskoler samtidig indtægter fra udlejning af haller, svømmehaller og mødelokaler, som ingen bruger i den undtagelsestilstand, samfundet nu er kastet ud i.

»Vi kommer ikke igennem det her uden mén. Men vi er glade for, at ministeren nu har fundet en løsning«, siger Lisbeth Trinskjær.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden

    Seneste nyt