0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Coronakrisen vækker frygten for krig hos mange flygtninge

Tomme gader og lukkede forretninger minder traumatiserede flygtninge om den krigstilstand, mange af dem er flygtet fra. Corona-krisen forværrer deres angst, så psykiatrien må prioriteres højt, hvis det ikke skal belaste sundhedssystemet yderligere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Patienter med angst oplever en tiltagende frygt på grund af coronakrisen.

Danmark

»De tomme gader minder dem om de krigstilstande, de er flygtet fra. De ser angsten i alles ansigter, og det vækker mindet om det traume, de har været udsat for«.

Sådan lyder det fra psykolog Marie Høgh Thøgersen, afdelingsleder i Dignity, Dansk Institut Mod Tortur, som blandt andet var de første i verden til at tilbyde højt specialiseret behandling til torturofre og traumeramte flygtninge. De behandler lige nu omkring 200 med angst og traume.

Organisationen er i disse uger presset af det stigende behov for hjælp til deres patienter, som lider af posttraumatisk stress syndrom (PTSD), angst og depression efter krig og flugt. For coronakrisen i Danmark tager dem med tilbage til krigstilstande.

»De har oplevet tortur og traume, som de psykisk kæmper med, og det gør dem til en yderst udsat gruppe. De adskiller sig samtidig fra andre udsatte grupper, fordi mange af dem har familie og børn. Så ud over at de skal håndtere deres egen tiltagende angst, skal de også være noget for deres børn«, siger Marie Høgh Thøgersen og forklarer:

»De fleste danskere er påvirket af coronakrisen, og mange er bange. Og når man som vores patienter i forvejen har et skrøbeligt sind, et svagt socialt netværk, og nu mister den sidste kontakt med andre mennesker, i et land hvis sprog og kultur man ikke altid forstår, så forværres angsten. Og patienternes tilstand påvirker børnene mere end normalt i denne tid, fordi de jo er hjemme. Nogle børn ned til syv år må tolke statsministerens taler for deres forældre og hjælpe dem med at forstå, hvad der sker, fordi forældre ikke forstår eller ikke kan afkode nyhedsstrømmen om corona«.

Tomheden og angsten kan give nogle patienter flashbacks til traumatiske oplevelser under krige. Ifølge Marie Høgh Thøgersen er det desuden ikke usandsynligt, at volden vil stige i nogle af familierne den næste tid.

»Patienterne er tiltagende fortvivlede og angste, og de har brug for hjælp til at styre deres angst. Derfor fortsætter vi med at behandle vores patienter online eller telefonisk«, siger hun.

Travlhed på børnenes telefonlinje

Dignity har også en børnehotline, som de overvejer at udvide, da børnene har behov for at tale om deres hverdag i denne corona-tid. De bliver i højere grad påvirket af forældrenes angst, når de hver dag omgås hinanden inden for husets fire vægge.

»Når man som barn skal være den voksne, sætter det sine spor. Det skaber et ulige forhold mellem børn og forældre, hvor børnene kan miste respekt og tillid til forældrene. Det skaber rolleforvirring, og vi ser ofte, at det kan vanskeliggøre forældrenes mulighed for at træde i karakter som forældre og sætte grænser«, siger Marie Høgh Thøgersen.

Dignity tilbyder behandling fra både læger, psykologer, socialrådgiver og fysioterapeuter. Behandlerne fortæller, at det ikke er ualmindeligt, at børnene tror, at det er deres skyld, at forældrene har det dårligt, hvilket også giver større grundlag for at udvikle angst.

Mange tør ikke gå ud

»Hvis de var bange for at gå ud før, så er de rigtig bange for at gå ud nu. De var sårbare i forvejen, men nu kan det eskalere«, siger Marie Høgh Thøgersen.

Hun forklarer, at mange af deres patienter med PTSD eller angst har en undgåelsesadfærd, som betyder, at de prøver at isolere sig.

Dignitys behandling går derfor blandt andet ud på at hjælpe patienterne med at bryde isolationen og i højere grad komme ud. Men nu, hvor folk rådes til at blive hjemme, er det næsten umuligt at få dem til at gå uden for døren.

»Nogle synes endda, det er rart, at de kan få lov at være i fred, men det er uhensigtsmæssigt for behandlingen, så der kommer et stort efterarbejde i at få dem udenfor efter corona-krisen«, siger Marie Høgh Thøgersen og fortsætter:

»Mange af vores patienter er ensomme i forvejen. De har ofte kæmpet sig frem til nogle hverdagsrutiner med et lille netværk. Det kan eksempelvis være kioskmanden, som de køber deres cigaretter hos, eller kassedamen i Rema, hvor de er vant til at handle. Det er blevet deres faste rutiner, men når de nu forsvinder, forværrer det deres angst«.

Ikke kun deres hverdagsrutiner forsvinder. Også megen af den støtte, som plejer at hjælpe dem igennem hverdagen, er væk. Eksempelvis børnepasningen og den fysiske samtalebehandling.

Derfor har Dignitys fornemste opgave de sidste to uger været at holde kontakten til deres patienter. De forudser, at behovet for en hjælpende indsats kun vil vokse.

»De mest sårbare har vi haft kontakt til hver dag. De fleste har brug for opkaldet, så vi kan hjælpe dem med at strukturere deres hverdag og genetablere rutiner. Vi skal berolige dem og forberede dem på, at de kan få et angstanfald. For de bekymrer sig om de værste scenarier: Hvad nu, hvis jeg får et anfald. Hvad nu hvis verden går under«, siger Marie Høgh Thøgersen.

Og selvom de har et behov for at isolere sig, frygter de alligevel at blive alene, og mange er ifølge kliniklederen ensomme.

»Når verden lukker ned, som den gør i øjeblikket, er det ekstra angstprovokerende. For mange af vores patienter har pårørende spredt ud over hele verden. Så afstanden til familiemedlemmer føles større, og mange frygter, at de aldrig vil se dem igen«, siger hun.

Marie Høgh Thøgersen forklarer, at det i denne situation er vigtigt at støtte patenterne til at styre deres tankemønstre og deres angst og hjælpe dem til at berolige sig selv.

»Angsten for intetheden er altid værre end frygten for noget konkret. Når der er uvished, træder folks fantasi ind, og den er ofte værre end virkeligheden. Vi oplever, at mange af vores patienter gør sig nogle meget voldsomme tanker om, hvor krisen vil føre hen«, siger hun.

Overmedicinering kan blive et problem

Marie Høgh Thøgersen fortæller, at mange er begyndt at tage mere angstdæmpende medicin, end de egentlig skal have.

Derfor ringer lægerne til dem regelmæssigt for at kontrollere, hvor meget medicin de tager.

»Er man meget bange og har angstdæmpende medicin i forvejen, er det svært for folk at lade være med at tage mere af den. Det er et problem. Så vi er nødt til at holde særligt øje med de mest sårbare patienter, for corona-krisen sætter et forstørrelsesglas over al psykisk sårbarhed, og de mest udsatte reagerer voldsomt«, siger hun.

Ifølge Dignitys tal har 30 procent af alle flygtninge PTSD, men udfordringen er at finde dem, som ikke har rakt ud efter hjælp, men som har brug for den.

»Der sidder mange familier derude lige nu og har det rigtig dårligt, og dem vil vi selvfølgelig gerne nå ud til«, siger Marie Høgh Thøgersen.

Annonce

Derfor overvejer de at udvide deres hotline, så flere kan ringe ind med deres problemer og bekymringer.

Også den psykologiske og psykiatriske klinik PPclinic, som er en klinik, der hjælper personer med psykiske helbredsproblemer, oplever, at deres angstpatienter får værre symptomer på grund af coronakrisen.

»Fordi corona er kommet så uventet og ud af det blå, fylder kontroltab meget mere hos vores patienter med angst. Det er samtidig også uvisheden om fremtiden, der forstærker deres angstsymptomer. Så corona puster ild til deres angst«, siger Helle Folden Dybdahl, chefpsykolog og direktør i PPclinic.

Ros til regeringens håndtering af psykiatrien

Marie Høgh Thøgersen forudser, at de psykisk sårbare kommer til at presse sundhedssystemet endnu mere, end de allerede gør. Derfor mener organisationen, at det er vigtigt, at vi stadig prioritere psykiatrien.

»Det er i alles interesse, for ellers kan antallet af udsatte med angst eskalere, og det vil belaste sundhedssystemet yderligere«, siger hun og tilføjer:

»Vi skal blive ved med at holde en hånd under psykisk syge borgere, og det er nødvendigt, at vi holder psykiatrien i gang for de mest udsatte i Danmark«.

Regeringen har allerede bevilget flere penge til krisecentrene, som også mærker presset fra det stigende antal henvendelser. Og psykiatrien blev også vurderet som en kritisk funktion i samfundet, hvorfor behandlingen af de psykisk sårbare fortsætter.​

»Vores behandlere oplever, at der er brug for dem, og at de gør en forskel. Det skaber tryghed for patienterne at forblive i regelmæssig kontakt og få støtte i hverdagen i denne tid«, siger Marie Høgh Thøgersen.

Annonce

For abonnenter