Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningOpdateret kl 19:30 med kommentar fra Mattias Tesfaye.
Det skal ikke ligge udlændinge, der søger permanent opholdstilladelse eller familiesammenføring, til last, hvis corona-krisen gør, at de ikke kan leve op de gældende beskæftigelseskrav.
Sådan lyder det fra nogle af regeringens støttepartier, Enhedslisten og Radikale Venstre.
»Folk er sindssygt bange for, hvad det betyder for deres ansøgninger om permanent ophold men også ansøgninger om familiesammenføring, hvis de bliver fyret«, beretter Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, om nogle af de mails, hun fortæller, at hun får i disse dage.
Et enigt Folketing besluttede i sidste uge blandt andet at komme fyrede danskere til hjælp. Nærmere bestemt ved, at en tre måneders periode, mens coronaen raser, ikke skal tælle med i den samlede dagpengeperiode på to år. Ganske enkelt fordi det på grund af coronaen er meget svært at søge arbejde nu, lige som mange fyres. Med andre ord blev de tre måneder fra starten af marts til starten af juni ’lagt død’.
Og tilsvarende mener Rosa Lund altså, at den samme periode skal fungere som en slags død periode i forhold til udlændinge, der ellers skal kunne dokumentere beskæftigelse forud for, at de kan få permanent ophold eller familiesammenføring.
Søger man om familiesammenføring, lyder en af de betingelser, man skal opfylde, således, at man skal have været i arbejde i Danmark i mindst fem år. Tilsvarende skal man ifølge reglerne for at få permanent opholdstilladelse have været i »ordinært fuldtidsarbejde eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år forud for det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om permanent opholdstilladelse«.
»Hvis du søger om familiesammenføring om et år og blev fyret i den her periode og derfor ikke har haft beskæftigelse i helt fem år, så bør de tre måneder ikke tælle med«, mener Rosa Lund og tilføjer, at det af samme grund heller ikke som normalt skal tale imod permanent ophold eller familiesammenføring, hvis ansøgeren i disse tre måneder får offentlig forsørgelse.
»Her er der tale om mennesker, der står i en situation, de ikke selv er herre over. Mange af de mennesker, der søger om familiesammenføring og permanent ophold, arbejder i de udsatte brancher og kan være i fare for at miste deres arbejde eller gå ned i tid. Og reglerne for permanent ophold er jo sådan, at der skal være tale om fuldtidsarbejde. Og vi har lavet hjælpepakker til rigtig mange andre situationer, for at hjælpe mennesker i en situation, de ikke selv er herre over. Derfor bør man også lave en hjælpepakke her«, mener hun.
Pia K: Ingen grund til lempelse
Fra de radikale er udlændingeordfører Andreas Steenberg enig. Faktisk skrev han allerede torsdag i sidste uge til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og bad ham sikre, »at udlændinge, som har en verserende ansøgning om statsborgerskab, permanent ophold og familiesammenføring, får behandlet deres ansøgning ud fra deres forhold, fx ift. beskæftigelse, som var gældende før corona-krisen«.
Steenberg henviser til, at det nemt kan tage 10 måneder at få behandlet ansøgninger om permanent ophold og familiesammenføring.
»Og jeg synes i hvert fald, at dem, der søgte inden corona og levede op til kravene inden corona, de skal have deres familiesammenføring, statsborgerskab eller permanent ophold, selvom de er blevet ramt her. Og fremadrettet synes jeg også, at man for dem, der skal søge de kommende år, skal de her to-tre måneder, eller hvad det ender på, være en undtagelse«, siger han og fortsætter: