0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Staten vil lade firmaer slippe for renter på ubetalt skat

For at hjælpe erhvervet kan selskaber, der ikke har betalt deres skat i marts, slippe for gebyrer og renter.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skattestyrelsen vil lade de hårdest ramte virksomheder slippe for at betale gebyrer og renter af A-skat og AM-bidrag, der ikke er betalt – eller bliver betalt – i marts. Det sker for at hjælpe under det pres, som coronavirus har lagt på erhvervslivet. Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

»Det er helt afgørende for regeringen, at virksomheder og lønmodtagere kommer så sikkert som muligt gennem den ekstraordinære krise, vi står i«.

»Der er behov for, at vi tager alle midler i brug, så vi kan hjælpe danskerne gennem disse udfordringer«, skriver skatteminister Morten Bødskov (S).

Regeringen og Folketinget har allerede godkendt, at betaling af A-skat og AM-bidrag i april kan udskydes. Men i morgen for store virksomheder og 14. april for små- og mellemstore virksomheder er der deadline for betaling af A-skat og AM-bidrag for marts. Det er den deadline, det altså nu bliver billigere ikke at møde.

»Virksomhederne står og mangler likviditet (rede penge, red.) lige nu. Så det virkede mærkeligt, at man ikke havde udskudt skattebetalingerne, der falder lige nu«.

»Så vi er glade for, at regeringen har lyttet og fundet en teknisk løsning, der gør, at virksomhederne kan udskyde skattebetalingen«, siger skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Jacob Ravn.

Gælder ikke ubetalt moms

Firmaer, der ikke har indbetalt i marts, vil normalt blive pålagt renter og gebyrer. Men de vil nu kunne søge om at blive undtaget for det.

Der findes en regel, der fritager firmaer for renter og gebyrer af ubetalt A-skat og AM-bidrag under særlige omstændigheder. Det mener Skatteministeriet, at den nuværende situation udgør. Det er dog ikke alle virksomheder, der kan blive fritaget for renter og gebyrer. Virksomheden skal være ramt af den nuværende krise og regeringens tiltag. Virksomheder, hvor det gør sig gældende, er eksempelvis frisører, restauranter eller biografer, der er blevet tvangslukket.

Fritagelsen for gebyrer og renter gælder ikke for ubetalt moms for marts, da moms betales bagud og dermed af penge, der allerede er kommet i kassen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden