0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skat brød loven, da familier fik skattechok

Men ombudsmanden har ikke mulighed for at ændre på ejendomsvurderingen for beboere i Nordhavn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg

Peter Thielst (tv) og Tonje Vestby er blandt de mange familier, der fik firedoblet ejendomsskatten i forhold til det, Skat havde sagt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skat handlede på en række punkter ulovligt, da den statslige myndighed vildledte en række købere af nye rækkehuse i Nordhavn i København om, hvor meget de ville komme til at betale i grundskyld. Da borgerne fik den endelig regning, lød den på 84.000 kr. om året i stedet for 21.000 kr.​

Det er Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, der efter en gennemgang af sagen konkluderer, at Skat i sin vejledning »ikke har levet op til de retlige krav«. Men han har som ombudsmand ikke mulighed for at ændre vurderingen og går derfor ikke videre med sagen.

Der er tale om brud på grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger

Ombudsmanden skriver i en pressemeddelelse, at »det kan bestemt opleves urimeligt, når man som boligkøber kommer til at betale meget mere i skat, end man fik oplyst ved købet«, men han har ikke mulighed for at foretage sig mere.

»Jeg kan tage stilling til, hvad der er ret, men ikke hvad der er rimeligt«, siger Niels Fenger til Politiken.

Og juraen siger, at Skat ikke var forpligtet af sin vejledning, da Skat havde oplyst, at den ikke var bindende. Og ombudsmanden har ikke mulighed for at gå ind at ændre den endelige ejendomsvurdering, som med en mindre nedsættelse blev godkendt af Landsskatteretten.

Og dermed er der »ikke udsigt til, at jeg vil kunne kritisere resultatet«, konkluderer ombudsmanden, der derfor ikke går videre med sagen.

Ombudsmanden kritiserer dog Skats vejledning for ikke at leve op til lovens krav.

»Der er tale om brud på grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger om journalisering og notatpligt. Jeg konstaterer, at det, der er foregået, er ulovligt, idet Skat undlod at lægge oplysninger på sagen om, hvordan man var nået til den pågældende vurdering«, siger ombudsmanden.

Beboerne vil nok føle sig skuffet over, at Skat kan handle ulovligt, men at det har ikke nogen konsekvens?

»Jeg har i udtalelsen sagt, at der er begået en retlig fejl i relation til dokumentation af beslutningsgrundlaget, men jeg har ikke sagt, at Skat har afgivet en forkert vurdering. Jeg har ikke som ombudsmand grundlag for at tilsidesætte den vurdering, som Landsskatteretten har foretaget«.

Ejendomsmæglerne er forpligtet til at oplyse købere af en bolig om, hvor meget de skal betale i ejendomsværdiskat og grundskyld. Hvis der er tale om en ny ejendom uden vurdering, må de bede Skat om en vejledende udtalelse. Det er det, der er sket for en række familier i Nordhavn, der fik et chok, da skatten viste sig at blive firedoblet.

I Folketingets Skatteudvalg er der enighed om, at beboerne er blevet helt urimeligt behandlet, men det har ikke hjulpet beboerne, der gik til ombudsmanden, fordi de mente, at der måtte være en grænse for, hvor fejlagtigt, Skat kunne vejlede borgerne.

»Men Skat har nu fået at vide, at hvis de bare husker at tage forbehold, kan de ende med at gange vurderingen med fire. Folk der køber en ny ejendom uden vurdering, køber altså en ren lottokupon«, siger Peter Thielst.

»Jeg tror ikke, vi kan gøre noget nu, medmindre der er politikere, der synes, at det her skriger til himlen«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts