Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Frankhoermann/sven Simon/Ritzau Scanpix
Foto: Frankhoermann/sven Simon/Ritzau Scanpix

Mangelvare: Det har i længere tid været umuligt at importere den eneste slags åndedrætsværn, der beviseligt beskytter mod smitte med virus., FFP3-maskerne

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Efterspørgslen er koloenorm lige nu«: Vigtigt våben mod virus er udsolgt

I takt med at det bliver sværere at skaffe åndedrætsværn, slækkes kravene til, hvor godt personalet skal være beskyttet. Det skal stoppe nu, lyder det fra læger og sygeplejersker.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den første, der indså, at Danmark vil kunne komme til at mangle vigtige værnemidler, var nok Preben Terp-Nielsen. Det slog ham, mens han stod på et bjerg i Italien, i Lombardiet af alle steder, hvor han var på skiferie sammen med sin voksne søn. Det var den sidste mandag i januar, uger før Italien registrerede landets første coronatilfælde. Men pludselig den mandag begyndte både hans og sønnens telefon at ringe. Igen og igen og igen. De fleste opkald kom fra Kina, og de handlede frem for alt om én ting: beskyttelsesudstyr til læger og sygeplejersker, heriblandt masker.

Preben Terp-Nielsen er administrerende direktør i Abena, landets største importør af personlige værnemidler. For ham var opkaldene usædvanlige, da Kina selv producerer langt størstedelen af værnemidlerne på verdensmarkedet. Hvis landet var ved at løbe tør for beskyttelsesudstyr, kunne situationen meget vel ramme andre lande, hvis coronavirus skulle ende med at sprede sig.

Han besluttede sig derfor for hurtigst muligt at fylde firmaets lagre. Men da telefonerne i starten af marts fortsat ringede, og der nu også kom bestillinger fra det danske sundhedsvæsen, havde andre europæiske lande, der havde været hurtigere ude, allerede opkøbt en stor del af den sønderjyske familievirksomheds lagerbeholdning. Samtidig havde Kina lukket ned for produktionen.

Og de eneste masker, der beviseligt beskytter sundhedspersonale mod smitte med virus, var nu udsolgt.

Myndighederne skaber usikkerhed

Manglen på masker kan også ses i sundhedsmyndighedernes retningslinjer for sundhedspersonale. Tidligere var der eksempelvis krav om, at læger og sygeplejersker, der lægger en coronasmittet patient i respirator, skal benytte netop de åndedrætsværn, som nu er udsolgt. De såkaldte FFP3-masker beskytter mod mindst 98 procent af de dråber med virus, der kan blive hængende i luften: aerosolerne. Senest har det dog lydt fra sundhedsmyndighederne, at også FFP2-masker kan bruges i situationer, hvor FFP3-masker tidligere har været et krav. FFP2-maskerne kan holde omkring 94 procent af aerosolerne i luften ude, men både Arbejdstilsynet og flere maskeproducenter oplyser, at maskerne ikke kan beskytte mod smitte med virus.

Sundhedsmyndighederne har aldrig tidligere anbefalet brug af FFP2-masker, men siger nu, at de kan beskytte sundhedspersonale mod coronasmitte.

Manglen på klare retningslinjer skaber – i lighed med manglen på selve værnemidlerne – stor utryghed for personalet i sygehusvæsnet og ældreplejen.

Sundhedspersonalet frygter dels at blive smittet med coronavirus, dels at smitte andre. Både i eget hjem og på job.

»Det kan ikke være meningen, at de skal gå på arbejde med ondt i maven, og derfor skal vi gøre noget ved de her ting«, sagde Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd, på et pressemøde fredag.

»Af forsigtighedshensyn er vi nødt til at kigge på retningslinjerne igen. Jeg har sagt det mange gange de seneste to uger, og jeg håber, at vi er nået dertil, hvor der bliver gjort noget ved det«.

Det kan ikke være meningen, de skal gå på arbejde med ondt i maven

Også formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, er bekymret:

»Vi har set under epidemiens udbredelse rundt om i verden, at sygdom blandt sundhedspersoner er en kæmpestor udfordring for deres indsats. Det er afgørende, at vi ikke ender i den situation. Vi har set voldsomt vanskelige dilemmaer, hvor man skal afveje risikoen for ens egen sikkerhed. Der må vi for alt i verden ikke ende. Der skal være åbenhed og handling omkring værnemidler«.

Især de læger og sygeplejersker, der arbejder på landets intensivafdelinger, er udsat for stor smitterisiko, og også Joachim Hoffmann-Petersen, der er formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, oplever utryghed blandt sine kollegaer.

»Det store problem er, at vi, når vi skal bedøve og lægge i respirator, står med hovedet nærmest nede i ansigtet på patienterne, der typisk har store mængder sekret i luftvejene. Der risikerer vi at blive udsat for en betydelig dosis virus. Jo større dosis virus man får, jo mere syg kan man blive. Derfor er det vigtigt at reducere den virusdosis, man udsættes for, så meget som muligt.

Når vi skal bedøve og lægge i respirator, står vi med hovedet nærmest nede i ansigtet på patienterne, der typisk har store mængder sekret i luftvejene. Der risikerer vi at blive udsat for en betydelig dosis virus

Han efterspørger en klar melding om, hvorvidt FFP2-maskerne reelt er sikre eller bare er det mindst ringe alternativ.

»Vi har jo set, hvordan retningslinjerne langsomt bliver justeret til mere simple værnemidler. Vi har ikke forudsætningerne for at vurdere, om maskerne er sikre nok, så vi er afhængige af, at myndighederne er ærlige. Hvis de er i en situation, hvor de ikke kan træffe fagligt funderede og korrekte beslutninger, så må de jo sige ligeud, at vi må gøre det så godt, vi kan, med det, vi har. Selv om der er større risiko for at blive smittet«.

I England har myndighederne for nylig forbudt sundhedspersonale at genoplive patienter, hvis ikke der er adgang til FFP3-masker, og også i Tyskland vurderer landets førende virolog, at FFP2-maskerne ikke beskytter tilstrækkeligt mod virussmitte.

Beskytter måske mod nogle virus

Når myndighederne herhjemme aldrig før har anbefalet brugen af FFP2-masker, skyldes det, at man ikke tidligere har undersøgt, om maskerne er egnede, siger Elsebeth Tvenstrup Jensen, der er overlæge ved central enhed for infektionshygiejne på Statens Serum Institut og har været med til at skrive myndighedernes retningslinjer for værnemidler.

»Hvis du havde spurgt mig for et halvt år siden, havde jeg måske anbefalet brugen af FFP3-masker, fordi jeg dengang ikke havde interesseret mig så meget for FFP2. Og hvis det var de vanlige forhold, var vi bare fortsat med at gøre, som vi plejer at gøre. Men vi mener, at man uden bekymring kan benytte FFP2-masker«.

Hun forklarer, at seruminstituttet netop er ved at undersøge, hvorfor Arbejdstilsynet modsat sundhedsmyndighederne vurderer, at FFP2-maskerne ikke beskytter mod virus. Tilsynets vurdering bunder muligvis i en antagelse om, at de dråber, virus smitter med, altid har en bestemt størrelse. Og FFP2-maskerne har ingen effekt mod de mindste dråber, dråbekernerne.

»Vi mener, at det, der ligger til grund for vurderingen, er et spørgsmål om partikelstørrelse. Så vidt vi ved, har man defineret virus som en bestemt partikelstørrelse, og den størrelse kan FFP2-masken ikke beskytte imod. Men når man snakker covid-19, er viruspartiklerne ikke så små, da coronavirus ikke spredes ved dråbekernesmitte, men gennem aerosoler (dråber i forskellig størrelse, red.). Derfor mener vi, at maskerne yder fuld beskyttelse mod det, vi skal beskyttes imod«, siger Elsebeth Tvenstrup Jensen.

Joachim Hoffmann-Petersen synes, at myndighederne burde vente med at anbefale brugen af maskerne, indtil det er dokumenteret, at de beskytter mod smitte med coronavirus.

»Hvis der hersker tvivl om, hvorvidt masker og andre værnemidler beskytter godt nok, må man jo lade tvivlen komme personalet til gode. Blandt læger og sygeplejersker er der betydelig tvivl om, i hvor høj grad de prioriteringer, myndighederne laver, er baseret på nødvendighed, og i hvor høj grad de er udtryk for en god og valid metode. Jeg synes ikke, de har været særlig gode til at forklare deres bevæggrunde«.

Søren Brostrøm, der er direktør for Sundhedsstyrelsens, lovede på pressemødet fredag en opstramning af retningslinjerne for brug af værnemidler, så personalet trygt kan passe deres arbejde.

Næsten umuligt at skaffe

I mellemtiden forsøger Preben Terp-Nielsen og hans søn Sune, der styrer Abenas kinesiske afdeling, at skaffe flere FFP3-masker.

»Men det er svært. Rigtig svært«, siger den sønderjyske healthcaredirektør.

Annonce

»Efterspørgslen er koloenorm lige nu. Den er meget større, end hvad kineserne kan levere«.

Det skyldes, at Kina på grund af covid-19 i en periode har lukket for produktionen på mange fabrikker – også dem, der producerer filtre til FFP3-masker. For omkring 14 dage siden genoptog landet produktionen, men i øjeblikket går alle masker, der bliver produceret, til det kinesiske marked.

Og Abena står ikke alene med forsyningsproblemet. Ifølge Medicoindustrien, som er brancheorganisationen for danske virksomheder, der handler med medicinsk udstyr såsom værnemidler, har virksomhederne generelt haft meget svært at skaffe masker med de såkaldte FFP3-filtre.

Den danske afdeling af hollandske Mediq stoppede eksempelvis allerede 28. januar salget af masker til private, da man oplevede, at Kina var begyndt at lukke for produktionen af beskyttelsesudstyr. Firmaet valgte at prioritere salget til sundhedsvæsnet i stedet. 3M, der producerer masker på egne fabrikker i Europa, oplyser, at man har øget produktionen, men ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt det stadig er muligt at levere FFP3-masker til Danmark.

Da Lægemiddelstyrelsen i den første uge i marts sendte et brev til danske medikovirksomheder med en opfordring om at prioritere det danske hospitals- og sundhedsvæsen, havde branchen altså allerede i et stykke tid forsøgt at øge lagerkapaciteten.

Alligevel bliver kampen om værnemidlerne mere og mere alvorlig. I løbet af denne uge er det også blevet markant sværere at få fat i FFP2-masker, da de er amerikanernes foretrukne åndedrætsværn, siger Preben Terp-Nielsen.

»Det er ved at gå helt galt i USA, og de presser priserne op i det uendelige. Hvor en maske for en uge siden kostede det tidobbelte af sin normale pris, er den nu 40 gange så dyr«.

»Vi ser også varer, der forsvinder fra fly og varer, som kommer frem, men så viser det sig, at de ikke opfylder kvalitetskravene«.

Hvor mange FFP3- og FFP2-masker, der i øjeblikket er tilgængelige i det danske sundhedsvæsen, er ikke til at sige. Lægemiddelstyrelsen logger løbende hele sektorens lagerbeholdninger, men har de seneste to uger gentagne gange afvist at oplyse, hvor mange masker der konkret er tilgængelige for læger og sygeplejersker, og hvor mange der vil være brug for de næste måneder.

Burde have været bedre forberedt

Selv om ingen kunne forudse, at behovet for værnemidler på verdensplan ville blive så stort, som det er lige nu, siger Preben Terp-Nielsen, at vi i Danmark kunne have været bedre forberedt. Blandt andet var nødlagrene ikke fyldt tilstrækkeligt op.

»Man skal selvfølgelig ikke have et for lille lager. Det er en grundforudsætning. For maskerne kan ikke undværes«.

»Desuden besluttede man i første omgang, at alle regioner og kommuner skulle købe ind hver for sig. Så er der mange forskellige mennesker, der roder rundt mange forskellige steder, og det bliver der ikke flere masker af. I en situation som denne skal man koordinere indkøbet. Og det skal gøres fra et sted, der har forstand på det«.

Desuden gik der nogle uger, hvor der var konstateret smitte i Europa, men endnu ikke i Danmark. I den periode var myndighederne ikke opmærksomme på at få fyldt lagrene, siger Preben Terp-Nielsen, der i stedet leverede til vores storforbrugende europæiske naboer.

»Men siden Danmark er kommet i gang, har vi konsekvent prioriteret danske indkøb«.

Siden har myndighederne oprettet et logistikcenter, der koordinerer indkøb og fordeling af værnemidler. Og det har haft en effekt, siger Preben Terp-Nielsen.

»Nu ved vi meget mere om, hvad vi skal søge efter. Og i stor udstrækning finder vi faktisk de partier, der er brug for«.

Gjorde I myndighederne opmærksom på, at der var pres på markedet, og at det ville være en god idé at fylde lagrene op?

»Nej. Det er vi ikke bemyndiget til. Det er heller ikke vores job. Vi kan først indgå i en dialog, når de har besluttet sig for, hvad de vil. Men den seneste tid har vi arbejdet utrolig tæt sammen«.

Lige nu ser det ud til, at næste gang, Abena kan levere nye FFP3-masker, bliver i slutningen af april.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden