Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Danskere producerer snart millioner af masker og visirer

Enhedslisten ønsker, at staten producerer værnemidler, men private virksomheder er allerede begyndt.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den første danske virksomhed er begyndt at producere ansigtsmasker på Djursland, og flere andre virksomheder har bestilt maskiner fra Tyskland og Sydkorea, så dansk produktion af værnemidler kan gå i gang.

Ican på Djursland outsourcede produktionen til Asien for 12 år siden, men produktionslinjen står stadig, og derfor er virksomheden startet igen på forespørgsel fra Region Hovedstaden.

Derfor synes arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) også, at forslaget om at gøre produktionen af værnemidler i statsligt regi er en dårlig idé, som partiets sundhedsordfører har lanceret søndag:

»Vi står i en fuldstændig uacceptabelt situation, hvor vi fire uger inde i en pandemi stadigvæk mangler noget så basalt som værnemidler. Samtidig kan vi se, at priserne bliver presset helt ublu i vejret på markedet«, siger Peder Hvelplund og fortsætter:

»Forsyningssikkerheden er truet. Og det er grundlæggende fordi, produktionen er outsourcet til Asien. Derfor mener jeg, vi må have en national produktion, der kan sikre forsyningssikkerheden til vores sundhedsvæsen«.

Men man må give de danske virksomheder tid til at få produktionen i gang og lade markedet styre, siger Lars Frelle-Petersen, direktør i DI.

»En række private virksomheder begynder at producere. Det er den mest fornuftige model«.

»Man må lige give markedet lov til at reagere på det her. Det er i gang, og både visirer, kitler og ansigtsmasker begynder at blive produceret. Jeg synes, det er ret imponerende, hvad markedet kan præstere her«, siger Lars Frelle-Petersen.

Det forventes, at der kan producere en million ansigtsmasker i april og over tre millioner i maj på dansk grund.

Kamp om masker på verdensplan

Enhedslisten mener ikke, at det private har evnet at løfte opgaven, da Danmark tre uger inde i coronakrisen stadig akut mangler værnemidler.

En statslig produktion i fremtiden kan sikre, at landet ikke bliver taget på sengen, når et virus gør sit indtog, mener partiet.

Over hele verden er priserne steget betragteligt på værnemidler, som i overvejende grad produceres i Asien. Landene kæmper indbyrdes om at få fat i produkterne. Eksempelvis skulle USA have snuppet en sending ansigtsmasker, der egentlig var på vej til Tyskland, mens Frankrig angiveligt stoppede en sending masker til Sverige.

Men på trods af problemerne mener Lars Frelle-Petersen, at det er helt urealistisk, at staten begynder at producere.

»Det er klart, krisen er kommet bag på os alle. Det skal vi bruge til at lære af den, men vi skal nok ikke bruge den til at begynde at sige, vi skal have en offentlig produktion af noget, som vi nok ikke er særligt dygtige til«.

»Den offentlige produktion har vi jo afviklet for mange år siden. Der er ingen erfaring med det, og der er ingen fabriksfaciliteter. Det har markedet. Det er derfor, vi kan se, at vi inden for en uge producerer visirer i Danmark i et helt andet omfang«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden