Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Regeringen øger garanti for eksportvirksomheder til 8,5 milliarder

Erhvervsministeriet vil sætte yderligere skub i virksomhedernes lånemuligheder under coronaudbruddet

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Erhvervsministeriet stiller nu yderligere milliarder i garanti for udlån til danske eksportvirksomheder.

Ordningen, der sker gennem Danmarks Eksportkredit (EKF), lød torsdag på 1,25 milliarder kroner, men den er nu øget til 8,5 milliarder kroner. Dermed kan også de store virksomheder understøttes.

Ordningen betyder, at staten stiller en garanti på 80 procent af bankernes nye lån til eksportvirksomheder. Bankernes eventuelle tab vil altså til dels blive dækket. Det skal sætte skub i virksomhedernes lånemuligheder under coronaudbruddet, der har sendt mange virksomheder i knæ.

Virksomhederne er i problemer, og de ansatte frygter for deres job, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en pressemeddelelse.

»Rigtig mange danske virksomheder har i øjeblikket problemer. Det gælder både eksportørerne og deres underleverandører«.

»For eksempel fordi de mangler dele fra udlandet til produktionen eller ikke kan få sendt varer af sted til udlandet. Der mangler penge i kassen, men regningerne er der stadig«.

»Derfor er det godt, at EKF kan træde til nu og give en hjælpende hånd, så vi kan bevare en robust dansk eksportsektor og danske arbejdspladser«, siger Simon Kollerup.

Ordningen stiller kun garanti på bankernes udlån til eksportvirksomheder og underleverandører til eksportvirksomheder, der har allerede har lidt eller forventer at lide et omsætningstab på mindst 30 procent som følge af coronaudbruddet.

Ordningen gælder frem til 1. oktober i år.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden