Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Sådan bliver de første trin i genåbningen af Danmark

Statsminister Mette Frederiksen (S) har præsenteret regeringens plan for en »gradvis, forsigtig og kontrolleret« genåbning af dele af samfundet. De små børn skal tilbage i skoler og daginstitutioner, og deres forældre skal tilbage på arbejde.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skoler

Skolerne har været lukket siden 16. marts, men efter påske skal de små elever igen tilbage til skolebænken. Fra onsdag 15. april åbner skolerne for 0. til 5.-klasses elever. Fritidshjem åbner samme dato. Elever og lærere skal dog være mest muligt udendørs, og når aktiviteter foregår indendørs, skal der være mere plads mellem dem.

De ældre elever kommer derimod til at vente med at skulle i skole igen. 6. til 10. klasses elever skal fortsat hjemmeundervises, foreløbig indtil 10. maj. Det betyder, at afgangseksamen for skolens ældste elever i år bliver aflyst og erstattet af årskarakterer.

Daginstitutioner

Vuggestuer og børnehaver har været lukket siden 16. marts, men daginstitutionerne åbner igen onsdag 15. april. Det betyder, at flere forældre får mulighed for at arbejde, mens deres børn bliver passet.

Hjemmearbejdspladser

Offentligt ansatte skal fortsat arbejde hjemmefra som udgangspunkt. Statsministeren anbefaler, at ansatte på private arbejdspladser ligeledes fortsætter med at arbejde hjemmefra, hvis det kan lade sig gøre.

Forsamlingsforbud for smågrupper

Forbuddet mod forsamlinger på mere end 10 personer løb oprindeligt til 14. april, men er nu forlænget til og med 10. maj. Forbuddet kan blive forlænget, hvis myndighederne og regeringen finder det nødvendigt i kampen mod coronavirus.

Forbud mod store forsamlinger

Årets Roskilde Festival er aflyst. Det samme er et utal af andre festivaler og markeder. Forbuddet mod større forsamlinger er forlænget, så det nu gælder til og med august 2020.

Restauranter, barer, caféer og butikker

Det midlertidige forbud, som holder en lang række butikker lukket, er forlænget indtil 10. maj. Det betyder, at natklubber, restauranter, caféer, barer mm., fortsat godt må sælge take away, men ikke må servere for kunder. Butikscentre og forretninger med tæt kundekontakt som f.eks. frisører og massører skal også holde lukket indtil 10. maj.

Grænser

Regeringen indførte 14. marts kontrol ved alle Danmarks grænser, så kun danskere og udlændinge med et »anerkendelsesværdigt formål« har fået lov at indrejse i Danmark. Grænsekontrollen er nu forlænget, så den nu varer til og med 10. maj. Det samme gælder de skærpede rejsevejledninger fra Udenrigsministeriet, som gælder for alle borgere, der rejser til udlandet.



Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden