0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Børnene skal sidde to meter fra hinanden og lege i små grupper: Sådan vil myndighederne genåbne skoler og institutioner

Når børnene vender tilbage til skoler og institutioner efter påske, er det med ekstra rengøring og afstand.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Danmark

Selv om folkeskolens yngste elever kan se frem til snart at se deres klassekammerater og lærere igen, bliver hverdagen ikke helt den samme, som før skoler og daginstitutioner blev lukket.

For at mindske smitten med coronavirus har Sundhedsstyrelsen lavet nye vejledninger til henholdsvis landets skoler og daginstitutioner.

For at undgå smittespredning må børn, forældre og personale først komme i institutioner og skoler, 48 timer efter at selv milde symptomer som forkølelse er forsvundet.

Smitte kan også komme fra personer, der ikke har symptomer. Her sker smitten ikke ved hoste eller nys, men overførsel af virus til borde og andre flader, der berøres af andre, som dernæst rører ved næse eller mund. Derfor fylder rengøring og hygiejne meget i vejledningerne.

»For at sikre god håndhygiejne skal alle ansatte, elever og ledsagende voksne vaske hænder med vand og flydende sæbe, når de kommer ind på skolen«, skriver Sundhedsstyrelsen i sin vejledning.

Derudover er det vigtigt med afstand mellem børn og personale.

»Elever skal placeres ved borde, så der er to meter imellem eleverne. Det kan være nødvendigt at dele eleverne op i grupper og fordele dem i flere klasselokaler for at sikre den nødvendige afstand«, skriver Sundhedsstyrelsen.

Desuden anbefales det, at så mange aktiviteter som muligt foregår udendørs, og at frikvartererne afholdes forskudt.

Lærere og elever skal undgå offentlig transport under udflugter, og så skal børnene opfordres til kun at lege med hinanden i de samme mindre grupper både i skoletiden og fritiden.

Her følger nogle af de retningslinjer, som institutioner og skoler fremover skal følge.

Dagtibud:

  • Større forsamlinger som eksempelvis fælles morgensang skal undgås.
  • Børnene skal lege med de samme børn i grupper af eksempelvis fem.
  • Ansatte skal holde møder udendørs eller via video/telefon.
  • Børn i skovbørnehaver skal transporteres i busser, hvor det er muligt at sikre to meters afstand mellem børnene. Derfor kan det være nødvendigt med flere busser end normalt.
  • Toiletter rengøres to gange dagligt. Sengetøj skal vaskes dagligt.
  • Børnene skal vaske hænder minimum hver anden time og altid efter host og nys.
  • Hvis muligt skal børnene afleveres af forældrene uden for.
  • Legetøj skal vaskes to gange dagligt. Hvis det ikke kan vaskes, skal det pakkes væk.
  • Sidder børn ved borde, skal de placeres med to meters afstand mellem hinanden.
  • Maden skal være portionsanrettet.
  • Der anbefales et frit gulvareal på 6 m2 i vuggestuer og 4 m2 i børnehaver, hvilket er en fordobling af normal anbefaling.

Skoler:

  • Elever skal placeres ved borde, så der er to meter i mellem eleverne. Det kan være nødvendigt at dele eleverne op i grupper og fordele dem i flere klasselokaler for at sikre den nødvendige afstand.
  • Det anbefales, at flere voksne er tilstede udenfor, for at sikre, at elever holder afstand og undgår fysisk kontakt
  • Elever skal opfordres til kun at færdes i de samme mindre grupper både i og uden for skoletiden.
  • Lærere skal komme til eleverne i klasserne – elever skal ikke skifte klasselokale.
  • Størstedelen af skoledagen skal foregå udendørs.
  • Idrætstimer skal foregå udendørs og skal ikke være kontaktsport (fodbold, håndbold o.l.).
  • Madkundskab skal for eksempel handle om ernæring frem for at være konkret madlavning.
  • Tablets skal rengøres flere gange dagligt og mus og tastaturer dagligt. Andre kontaktflader rengøres to gange dagligt.
  • SFO og fritidsordning skal indrettes således, at elever så vidt muligt kun er sammen med de samme elever som resten af skoledagen. Det kan betyde, at SFO/fritidsordningen skal arrangeres således, at pædagogerne fordeles ud i de enkelte klasser/grupper af elever og elevernes pasning derfor foregår der.



Læs mere:

Annonce

Læs mere