Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stub Michael
Foto: Stub Michael
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

101 har fået erstatning for politiets ulovlige indgreb

Efter mange måneders sagsbehandling er Københavns Politi omsider færdig med at se på erstatninger i Tibetsag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiet har betalt i alt to millioner kroner i erstatning til borgere, som af betjente blev hindret i at ytre sig og demonstrere under besøg af kinesiske ledere.

Den samlede regning kan nu gøres op, fordi Københavns Politi for nylig er blevet færdig med at tage stilling til en stor stak anmodninger om erstatning i Tibetsagen.

104 ansøgninger er blevet vurderet, oplyser politiet til Ritzau. To har fået afslag, mens en tredje har fået et delvist afslag. Dermed har næsten alle fået ja.

Taksten er 20.000 kroner, og dermed løber udgiften op i godt to millioner kroner.

Det var under statsbesøget i juni 2012 af præsident Hu Jintao, at politiet flere gange greb ind og krænkede borgernes grundlæggende rettigheder.

Politiet ville hindre, at præsidenten fik øje på de demonstranter, der ville gøre opmærksom på deres holdning til spørgsmålet om Tibet.

Politiet skjulte flag for præsidenten

Kina betragter Tibet som en provins, mens andre ser folkerepublikken som en besættelsesmagt, der på grov vis undertrykker landets kultur.

Under besøget arrangerede Støttekomiteen for Tibet en demonstration. Men med gruppevogne skabte politiet en blå mur, så flag og andre manifestationer blev holdt skjult for præsidentens kortege.

Andre steder rev betjente flag ud af hænderne på fredelige borgere. Ordensmagten sørgede også for, at 'FREE TIBET' skrevet med kridt på asfalten foran et hotel blev vasket væk.

I København skulle præsident Hu Jintao blandt andet forbi Den Lille Havfrue. Ved middagstid 15. juni befandt støttekomiteens formand, Anders Højmark Andersen, sig på Langelinie.

Da kortegen trillede forbi, tog han et tibetansk flag frem fra sin taske og råbte 'Free Tibet'.

En betjent greb straks ind og forlangte, at Anders Højmark pakkede flaget væk. Formanden har oplyst, at han desuden blev bortvist.

At der også skete bortvisning, kan betjenten ikke huske, fremgår det af en afhøringsrapport. Til gengæld har betjenten fortalt, at personen med det tibetanske flag 'overhovedet ikke' udgjorde en sikkerhedsrisiko.

Den sidste oplysning indgår i Københavns Politis afgørelse for nylig om, at Anders Højmarks grundlovs- og konventionssikrede rettigheder blev krænket – og at han derfor skal have erstatning.

Penge til støttekomite

I mange måneder måtte han vente på en afklaring. Anmodningen sendte han i juli 2018, men der skulle stå april 2020 i kalenderen, før han fik svar.

I øvrigt er nogle af de penge, som politiet har udbetalt, nu havnet hos Støttekomiteen for Tibet.

»Nogle, måske en håndfuld, har valgt at give en del af deres erstatning til støttekomiteen, hvilket vi er meget taknemmelige for«, siger Anders Højmark.

I 2017 fastslog Tibetkommissionen, at politiet gav klart ulovlige ordrer om, at borgeres kritiske ytringer ikke skulle være synlige for præsidenten og hans følge.

Ordrerne kunne forklares med en særlig stemning, som Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste havde skabt. Desuden blev Folketinget gennem flere år misinformeret om, hvad der var sket, noterede kommissionen i en beretning.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Jon Lund

Kør på to hjul rundt til Bornholms skjulte perler

Læserne tipper:  Det skal du se og smage og opleve på Bornholm

På jagt efter vidunderlige vuer på Bornholm:  Tag med på udsigtssafari

Oplev Bornholm fra en mere fredfyldt side:  Få de tillokkende stier og charmerende cafeer lidt mere for dig selv

Gitte Holtze

Var det noget med 120 kilometers vandring på Bornholm?

Morten Langkilde

På jagt efter de bornholmske bisoner

Anette Claudi/Anette Claudi

Fire gode sommeraktiviteter på Bornholm

Bornholm satser benhårdt på action

Morten Langkilde

Sådan oplever du Bornholm med to hjul eller et par vandrestøvler