Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningPartier vil have gransket forløbet omkring Region Hovedstadens omstridte indkøb af usikre kinesiske test, der blev ansporet af en milliondonation fra en hemmelig person. Den anonyme donor har ifølge Region Hovedstaden selv været en faktor i, at regionen har valgt at bruge over 60 millioner skattekroner på antistoftests fra Livzon Diagnostics Inc.; tests, som tilsyneladende er så upålidelige, at indiske sundhedsmyndigheder har valgt helt at skrotte dem.
Partier kræver nu en redegørelse:
»At bruge 60 millioner kroner på noget, som man reelt ikke ved om virker – det er langt, langt ude«, siger Liberal Alliances medlem af sundhedsudvalget, Niels Høiby, der suppleres af Dansk Folkepartis Finn Rudaizky:
»Hvis den anonyme donor også har været med til at anvise, hvordan regionen kunne indkøbe flere af samme slags test, så er det meget vigtigt at få belyst«.
Region Hovedstadens brug af antistoftesten har mødt kritik blandt fagfolk i regionen, eftersom kviktesten er usikker, men alligevel anvendt til at fastslå omfanget af tidligere coronasmittede blandt sundhedsansatte og bloddonorer. Og som Politiken fortalte torsdag, har Indien på grund af testens upålidelighed nu besluttet at sende leverancerne tilbage til producenten fra den kinesiske provins Guangdong.
Region H har oplyst i en pressemeddelelse, at valget af Livzon »til en vis grad skyldes, at 100.000 af denne var hjemkøbt af en privat donor«. Donationen har en værdi af 4,5 millioner kroner. Siden har regionen valgt selv at indkøbe 1,4 millioner testkits for over 60 millioner kroner.
Brugte forbindelsen
Regionsrådsformanden siger til Politiken, at hun kender identiteten på donoren, men hun vil ikke oplyse, om det er en person, et firma eller et land.
»Jamen, det kan jeg bare ikke. Vi har fået en anonym donation, og sådan er det«, siger Sophie Hæstorp Andersen (S).
»Vi stod i en situation, hvor de tests, som vi havde mere tiltro til, ikke dukkede op og var umulige at skaffe. Til gengæld havde vi 100.000 testkits (fra donoren, red.), som kunne bruges, men som ikke var verdens bedste. Og via den forbindelse kunne vi samtidig få en stor og sikker leverance, og med de usikkerheder gik vi i gang«, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Kan du garantere, at donoren ikke har en økonomisk interesse i donationen?
»Region Hovedstaden er ikke bekendt med, at den private donor har interesser i Livzon«, siger hun.
LA’s Niels Høiby er professor i klinisk mikrobiologi ved Rigshospitalet, og også med sin faglige ekspertise retter han en hård kritik af millionindkøbet og hans forskerkollegers brug af Livzon-testen.
»Det er helt uacceptabelt. For det første, at det her ikke er blevet belyst på det politiske niveau, hvor man i hast har godkendt nye milliardrammer for coronarelaterede indkøb. Hvis jeg havde fået oplyst, at de her tests var en del af de indkøb, havde jeg gjort vrøvl, for jeg har allerede gjort opmærksom på rækken af problemer, der er med testen og undersøgelsen«, siger Niels Høiby, der repræsenterer LA i sundhedsudvalget.
Fagligt mener han, at forskerholdet med professor Henrik Ullum i spidsen ikke har godtgjort, at testen kun detekterer den korrekte viruskomponent bag covid-19 og ikke de andre vira i coronafamilien, som florerer i denne tid.
»Videnskabeligt kritisabelt«
Sammen med en række medforfattere med ekspertise i epidemiologi, herunder Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, offentliggjorde Henrik Ullum tirsdag en forskningsartikel uden peer review, der fortæller om de hidtidige resultater fra antistoftestningen af bloddonorer. I artiklen oplyses der ikke om donoren eller forskernes rolle i Region Hovedstadens millionindkøb af Livzon-testen, som forskningsprojektet hviler på.
»Er der tale om et bestilt forskningsarbejde fra nogen, der har en interesse i at fremvise resultaterne fra testen? Det skal fremgå, hvis nogen har sponsoreret et forskningsprojekt, ligesom det skal fremgå, om forholdet har haft indflydelse på projektet eller udformningen af artiklen. Det ved vi ikke noget om, og det er meget kritisabelt videnskabeligt at gøre det på denne måde«, siger Niels Høiby.
Politiken har lagt sagen frem for netværket Læger Uden Sponsor, og her mener talsperson, speciallæge Mats Lindberg, at donorforholdet burde belyses i forskningsartiklen:
»Hvis Livzon støttede studiet, for eksempel ved at give testkits, så har forskerne bag studiet en interessekonflikt i forhold til Livzon. Jeg ved ikke, om nogen af forskerne har haft indflydelse på købet af yderligere 1,4 millioner testkits fra Livzon, men hvis det er tilfældet, kan interessekonflikten meget vel have spillet en rolle«, skriver Mats Lindberg i en mail.
