Kevin Warsh er som ny chef for den amerikanske centralbank, i daglig tale Fed, maksimalt udfordret fra start.
Hans egen chef, præsident Donald Trump, forlanger, at centralbankens rente sættes ned, så det bliver billigere at låne penge for at sætte yderligere blus på de økonomiske kedler i USA.
Samtidig viser denne uges rentemøde i Fed, det første med Warsh for bordenden, at over halvdelen af hans kollegaer i centralbankens vigtige rentekomité vil det stik modsatte af præsidenten og tværtimod hæve renten senere i år – og måske endda flere gange.
Hvad vælger Warsh? Bankens troværdighed er på spil.




























