0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen får kritik for hemmeligheds­kræmmeri: Vi har brug for at se tallene nu. Det er nu vi diskuterer

Regeringen holder afgørende beregninger fra Statens Serum Institut for sig selv. Det møder nu kritik fra et flertal af Folketingets sundhedsordførere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Sundhedsordførere

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen bliver kritiseret for at holde afgørende tal hemmelige.

De tal, som hele Danmarks åbningsstrategi bygger på. Dem, som statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes tætteste kreds bruger til at vurdere, om Danmark skal åbne op eller fortsætte med at være lukket i af hensyn til coronasmitten.

Nu kritiserer en række sundhedsordførere, at tallene ikke bliver delt med resten af Folketingets partier, selvom de har været efterspurgt længe. Det skriver Berlingske.

»Allerede da den første rapport kom (2. april, red.), bad vi om at se de mere tekniske detaljer bag beregningerne, og det har jeg gentaget flere gange. Jeg har fået at vide af sundhedsministeren, at det nok skulle komme, men alligevel har vi stadig ikke kunnet få at vide, hvad der ligger bag de mest afgørende beregninger for Danmark i nyere tid«, siger Radikale Venstres sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, til avisen. »Vi har brug for at vide det nu, for det er nu, vi diskuterer det«, fortsætter han.

Eksperter enige i kritikken

Kritikken vækker resonans hos en tilstrækkelig lang række partier til, at der er tale om et flertal i Folketinget, og listen tæller således udover Det Radikale Venstre: SF, Enhedslisten, Venstre og Dansk Folkeparti.

De tal og data, som partierne er utilfredse med, at de ikke har adgang til, er de beregninger, som Statens Serum Institut løbende laver, og som regeringen bruger til at vurdere, hvad der kan åbne op. Og en række eksperter ytrer også bekymring over den manglende åbenhed over for avisen.

På Christiansborg er forhandlingerne om anden fase i genåbningen af Danmark i fuld gang, og Mette Frederiksen (S) har lovet, at hun senest søndag præsenterer en ny plan.

Partierne har alle deres respektive forventninger til den videre proces.

Venstre har flere gange efterlyst en egentlig plan for genåbningen af Danmark, og så har partiet udformet fem principper, som står centralt for partiet i forbindelse med genåbningen af Danmark, herunder, at samfundet åbner så hurtigt, som det er sundhedsmæssigt forsvarligt, og at genåbningen sker med der, hvor der størst samfundsøkonomisk genvist.

Dansk Folkeparti efterlyser også en mere konkret plan for, hvad der kan åbne hvornår. Derudover efterlyser partiet især, at de ældste skoleelever og efterskoleelevener kan vende tilbage til undervisningen.

Og skoleeleverne fylder i det hele taget meget i partiernes ønsker. Det Radikale Venstre vil også gerne have de ældste elever tilbage på høj-, efter- og folkeskolerne, SF ønsker en »fleksibel genåbningslov for folkeskolen«, så også de større elever kan vende tilbage på skolebænken inden sommerferien, ligesom Alternativet gerne så, at de ældste elever vendte tilbage til undervisningen igen.

Hos Det Konservative Folkeparti vil man gerne have cafeer og restauranter åbnet. Det er også et ønske hos Nye Borgerlige og Alternativet, ligesom det er det hos Liberal Alliance, som også gerne ser landets storcentre åbne.