Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mik Eskestad
Foto: Mik Eskestad

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ornitologer jubler: Syv storkepar er på rede i Danmark

Fødegrundlaget kan ifølge storkeekspert blive en udfordring for storkepar, der har slået sig ned i Danmark.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med fem jyske storkepar og to par på Sjælland tegner 2020 til at blive et godt år for den hvide stork.

Ifølge Dansk Ornitologisk Forening skal man tilbage til 1993 for at finde et tilsvarende antal storkepar.

»Det er helt forrygende. Nu har jeg kigget på storke i over 40 år, og jeg har aldrig oplevet, at bestanden mere end fordobles fra det ene år til det andet. Det er helt specielt i år«, siger foreningens storkeekspert, Hans Skov.

På Sjælland er der tale om et velkendt storkepar, der har ynglet i Gundsølille ved Roskilde siden 2014.

Parret har i år fået følgeskab af et nyetableret par i Tåstrup, der netop er flyttet videre til Ganløse nordvest for København.

I Jylland har et par etableret sig nær Bækmarksbro ved Lemvig og i Enslev vest for Grenaa på Djursland.

I Smedager ved Tinglev i Sønderjylland var der indtil for nyligt et par. Men hanstorken kaldet Tommy blev dog for nylig meldt død.

Til gengæld er der ankommet et nyt par til Smedager, ligesom et andet sønderjysk storkepar har rede i Eggebæk syd for Tinglev.

Det er angiveligt en markant stigning i antallet af storkepar i Holland og Tyskland, der sender flere par mod nord.

»I Holland er bestanden af hvide storke de senere år steget til omkring 1.500 par, mens de nordtyske delstater Niedersachsen og Slesvig-Holsten oplever en tilsvarende voldsom vækst i bestanden«.

»Det betyder, at de bedste ynglelokaliteter umiddelbart syd for Danmark er ved at være optaget, så overskuddet af storke herfra nu må søge længere nordpå«.

»Derfor har vi oplevet et ekstraordinært rykind af storke dette forår«, siger Hans Skov.

Men det kan blive en udfordring for storkene at finde tilstrækkeligt med føde til sig selv og deres unger, påpeger han.

»Det danske kulturlandskab egner sig ikke rigtigt til storke. Det kniber, når kornet bliver højere end ti centimeter på markerne. Så kan storkene ikke finde føde. Og sådan ser det jo ud om få uger«.

»Så vi er nødt til at give dem en håndsrækning, indtil man har forbedret de områder, hvor de slår sig ned«, siger Hans Skov.

Det optimale levested er enge, der afgræsses, og hvor der tages høslæt. Det er en naturtype, der ikke er meget tilbage af herhjemme.

Storken har tidligere ynglet i stor stil i Danmark med op mod 10.000 ynglepar i 1800-tallet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden