Hverdagen i børnehaver og vuggestuer bliver nu en hel del nemmere.
I retningslinjerne for genåbningens fase to sløjfer Børne- og Undervisningsministeret nu det generelle krav om 1 meters afstand, som ellers omfatter resten af samfundet.
»Det generelle krav om 1 meters afstand, for så vidt angår børns leg og personalets omsorg og arbejde med børnene, gælder ikke. I disse situationer er det vigtigt, at der er ekstra opmærksomhed på, at samvær foregår inden for stuen, og der er stort fokus på hygiejne«, hedder det i retningslinjerne.
Det er dog stadig anbefalingen, at afstanden så vidt muligt overholdes.
Børnene skal stadig som udgangspunkt lege i faste grupper med en fast voksen.
Men når der kun er få børn i institutionen, for eksempel i ydertimerne, kan de nu få lov at lege på tværs af grupperne, hvis det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt for trivslen, hedder det.
fortsæt med at læse


























