0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Aleksander Klug/Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug/Aleksander Klug

Trafikken har været nede på 10-20 procent af den normale kapacitet, nu forventer transportminister Benny Engelbrecht (S), at den kommer op på 60-70 procent.

Nye retningslinjer: Togpassagerer skal kigge i samme retning for at undgå smitte

Nye retningslinjer åbner for, at flere kan rejse med bus og tog, så længe de ikke sidder over for hinanden.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den offentlige transport får som et led i fase 2 af Danmarks genåbning under coronakrisen mulighed for at køre med flere passagerer.

Det fremgår af nye retningslinjer fra Transportministeriet.

Som udgangspunkt skal der holdes en meters afstand mellem rejsende.

Men hvis man undgår direkte ansigtskontakt og bruger håndsprit, kan det være i orden at sidde tættere på hinanden end en meter.

Og så kan det overvejes igen at tillade indstigning ad fordøren i busserne.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) siger, at mens man har ligget på 10-20 procent af den normale kapacitet, når der har været færrest under coronakrisen, forventer man i genåbningen at komme op på 60-70 procent.

»Når det har værst, har man nærmest kørt alene, når man har taget en bus. Det kommer vi ikke til at se«.

»Det er stadig ikke muligt at sidde over for hinanden i eksempelvis S-toget. Men man kan godt sidde ved siden af hinanden, også med en afstand på mindre end en meter. Man skal bare ikke sidde ansigt til ansigt«, siger Benny Engelbrecht.

Fleksible møde- og gåtider for at undgå flaskehalse

Retningslinjerne bygger på Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger.

De siger blandt andet, at en meters afstand i stedet for to i langt de fleste tilfælde er nok, når det handler om at undgå smitte med coronavirus.

En række andre anbefalinger om at følge hygiejnen gælder fortsat.

Man bør gå eller tage cyklen ved kortere ture og så vidt muligt undgå myldretiden.

Føler man sig syg, skal man ikke stige på en bus eller et tog.

Det er også vigtigt, at arbejdspladser i hele landet fortsat bidrager til at sprede trafikken over dagen gennem fleksible møde- og gåtider, lyder det fra Benny Engelbrecht.

Offentlig transport var et af de første steder, myndighederne satte ind under coronakrisen for at mindske spredning af smitte.

Allerede 10. marts blev danskerne opfordret til at undgå tog og bus i myldretiden og lade være med at stige på, hvis der var mange mennesker.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?