0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nye retningslinjer: Togpassagerer skal kigge i samme retning for at undgå smitte

Nye retningslinjer åbner for, at flere kan rejse med bus og tog, så længe de ikke sidder over for hinanden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Aleksander Klug/Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug/Aleksander Klug

Trafikken har været nede på 10-20 procent af den normale kapacitet, nu forventer transportminister Benny Engelbrecht (S), at den kommer op på 60-70 procent.

Danmark

Den offentlige transport får som et led i fase 2 af Danmarks genåbning under coronakrisen mulighed for at køre med flere passagerer.

Det fremgår af nye retningslinjer fra Transportministeriet.

Som udgangspunkt skal der holdes en meters afstand mellem rejsende.

Men hvis man undgår direkte ansigtskontakt og bruger håndsprit, kan det være i orden at sidde tættere på hinanden end en meter.

Og så kan det overvejes igen at tillade indstigning ad fordøren i busserne.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) siger, at mens man har ligget på 10-20 procent af den normale kapacitet, når der har været færrest under coronakrisen, forventer man i genåbningen at komme op på 60-70 procent.

»Når det har værst, har man nærmest kørt alene, når man har taget en bus. Det kommer vi ikke til at se«.

»Det er stadig ikke muligt at sidde over for hinanden i eksempelvis S-toget. Men man kan godt sidde ved siden af hinanden, også med en afstand på mindre end en meter. Man skal bare ikke sidde ansigt til ansigt«, siger Benny Engelbrecht.

Fleksible møde- og gåtider for at undgå flaskehalse

Retningslinjerne bygger på Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger.

De siger blandt andet, at en meters afstand i stedet for to i langt de fleste tilfælde er nok, når det handler om at undgå smitte med coronavirus.

En række andre anbefalinger om at følge hygiejnen gælder fortsat.

Man bør gå eller tage cyklen ved kortere ture og så vidt muligt undgå myldretiden.

Føler man sig syg, skal man ikke stige på en bus eller et tog.

Det er også vigtigt, at arbejdspladser i hele landet fortsat bidrager til at sprede trafikken over dagen gennem fleksible møde- og gåtider, lyder det fra Benny Engelbrecht.

Offentlig transport var et af de første steder, myndighederne satte ind under coronakrisen for at mindske spredning af smitte.

Allerede 10. marts blev danskerne opfordret til at undgå tog og bus i myldretiden og lade være med at stige på, hvis der var mange mennesker.

ritzau