0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Alle, der skal ind i Danmark fra Sverigesiden, bliver kontrolleret her for enden af Øresundsbroen, inden de bliver lukket ind.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet: Sådan opfylder du vores kærestekrav

Udenlandske kærester får fra i dag lov at krydse grænsen, men det bliver ikke muligt for helt nyforelskede par.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I sidste uge blev Folketinget enig om at lade en større gruppe udlændinge krydse den danske grænse.

Det betyder, at for eksempel kærester, forlovede og bedsteforældre fra nordiske lande og Tyskland fra mandag må besøge deres partnere eller familier i Danmark.

Nu har Rigspolitiet defineret, at man som udgangspunkt skal have været sammen i seks måneder for at må besøge sin kæreste i Danmark. Det skriver Jyllands-Posten.

»Kæresteforhold skal have haft en vis varighed, som udgangspunkt seks måneder, og personerne skal have haft jævnlige fysiske møder«.

»Det vil sige kæresteforhold, der alene har bestået af skriftlig eller telefonisk korrespondance, anses ikke for anerkendelsesværdige i forbindelse med de aktuelle indrejserestriktioner«, skriver Rigspolitiet til Jyllands-Posten.

Sådan kan du bevise det

Derudover giver politiet en række muligheder til at bevise, at man er sammen.

Det kan for eksempel ske ved, at man viser oplysninger om navn, bopæl og kontaktoplysninger på sin kæreste kombineret med, at man kan vise mails, sms'er, opkaldsliste eller billeder, der viser, at man har et forhold.

Kristian Hegaard, der er retsordfører for Radikale Venstre, mener, at der er risiko for, at det udvikler sig til et 'kærlighedsbureaukrati'.

»Jeg synes, det lyder lidt som noget pjat, hvis politiet skal til at måle på indholdet af en sms, om man nu er kærester. Hvornår har man nu skrevet søde eller skat, er det seks måneder siden, og er der nok hjerter i beskeden«, siger han til Ritzau.

Han mener i stedet, at det bør være tilstrækkeligt, hvis tilrejsende underskriver en tro og love-erklæring.

Ifølge juraprofessor Lisbeth Christoffersen fra RUC er kriterierne og kravene til dokumentation løsere, end man normalt ser i europæisk ret.

Her ville man normalt først tillægge et kæresteforhold en retsvirkning, når man har boet sammen i et år, siger hun til Jyllands-Posten.

De danske grænser lukkede 14. marts for udlændinge, men der er dog en række undtagelser.

For eksempel må udlændinge komme ind, hvis man bor eller arbejder i Danmark, har en ægtefælle eller børn i Danmark eller skal besøge et familiemedlem, der er alvorligt syg.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?