Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningEn gruppe beboere i boligområdet Mjølnerparken i København stævner Transport- og Boligministeriet for diskrimination.
Det er udviklingsplanen i ghettoloven fra 2018, som diskriminerer dem på baggrund af deres etnicitet, mener de.
Det oplyser netværket Almen Modstand i en pressemeddelelse.
Baggrunden for sagen er, at de såkaldte hårde ghettoområder skal reducere antallet af almene familieboliger til 40 procent gennem en udviklingsplan for området. I Mjølnerparken skal det være nået inden 1. januar 2030.
Men det betyder i praksis, at der er forskel på reglerne, alt efter hvor man bor.
Almenboligloven skelner mellem såkaldte udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder. Et område bliver defineret som en hård ghetto, hvis det har været et ghettoområde de seneste fem år.
Hævder, de behandles dårligere
Et område betegnes som et ghettoområde i stedet for et udsat boligområde, hvis mere end halvdelen af beboerne er indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande.
Beboerne i Mjølnerparken hævder på den baggrund, at de bliver behandlet dårligere end folk, der bor i sammenlignelige områder, men som ikke er defineret som hårde ghettoer, alene fordi de har en lavere andel beboere med ikkevestlig baggrund.
1. december 2019 var der 15 områder, som blev defineret som en hård ghetto.
I meddelelsen vurderer Almen Modstand, at sagen kan ende med at få betydning for samtlige udviklingsplaner for de såkaldte hårde ghettoområder.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
