0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Knuthenborg-direktør om elefanthjem: Det vildeste vi har gjort

Fire cirkuselefanter flyttede lørdag ind i Knuthenborg Safaripark, og det er gået over al forventning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Det er nok det vildeste, vi nogensinde har gjort.

Sådan siger Knuthenborg Safariparks begejstrede direktør, Christoffer Knuth, om Elefantsletten, hvor Danmarks fire sidste cirkuselefanter flyttede ind lørdag.

»Det er så rigtigt at se dem her, nu hvor de har stået på ét ben i et cirkustelt så længe«.

»Nu kan de få lov at være elefanter, og det er vildt, hvor hurtigt det er gået. Helt ærligt, det er virkelig fantastisk«.

»Jeg synes, vi har prøvet meget, men det her er det mest fantastiske, vi nogensinde har lavet«, siger han.

Ifølge Christoffer Knuth har elefanterne siden lørdag været igennem en tredjedel af det 140.000 kvadratmeter store udeområde.

»De har badet, rodet i mudder og spist græs i store mængder. Det fungerer fuldstændig fantastisk«.

»De begynder at bevæge sig længere og længere væk, så det er bare så idyllisk, og folk er helt vildt glade for at se dem«.

Flere besøgende end sidste år

Han vurderer, at der har været omkring 10-20 procent flere besøgende end på samme tidspunkt sidste år.

Der har dog ingen problemer været, med at gæsterne har været for tætte.

»Folk har været gode til at holde afstand, og vi har virkelig mange vagter på, som sørger for, at folk ikke står for tæt«.

»Vi skal have vagter på, for mange glemmer der jo let, når solen skinner. Men det går virkelig godt«, siger Christoffer Knuth.

Det har kun været én episode, hvor folk begyndte at stimle sammen.

Elefanterne søgte hen i et hjørne af anlægget, som ligger tæt på et af Knuthenborgs andre udeområder, nemlig Dinosaurskoven.

»Folk skulle både se elefanterne og Dinosaurskoven, og begge dele er populært. Men hvis det er det værste, som er sket, så går det hele«, siger Christoffer Knuth.

Hver morgen og aften er der en medarbejder fra Cirkus Arena hos elefanterne. Tre ud af de fire elefanter kommer nemlig derfra, og de er tæt knyttede til passeren.

Dyrene skal dog vænnes af med at se ham over et par måneder, fortæller Christoffer Knuth.

Elefantsletten er blevet til i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Claus Bech/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden