0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bagmandspolitiet overtager sag om mulig bestikkelse i Forsvaret

Fem personer er før blevet politianmeldt for blandt andet bestikkelse. Bagmandspolitiet går nu ind i sagen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik) - også kendt som Bagmandspolitiet - overtager efterforskningen af sagen om mulig bestikkelse i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Det oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Sagen har hidtil været efterforsket af Midt- og Vestjyllands Politi. Men på grund af sagens kompleksitet og omfang bliver den nu overtaget af Bagmandspolitiet.

Sagen drejer sig blandt andet om en række indkøb, tjenesteydelser og kontrakter, der er foretaget og indgået af medarbejdere i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

På den baggrund er fem personer blevet anmeldt til Midt- og Vestjyllands Politi for blandt andet bestikkelse.

»Sagen har en kompleksitet og et omfang, der gør, at det er blevet besluttet, at Søik efterforsker videre på sagen«.

»Midt- og Vestjyllands Politi vil dog fortsat være inde over efterforskningen, da politikredsen fremover vil assistere Søik«, siger Thomas Anderskov Riis, der er chefpolitiinspektør hos Bagmandspolitiet, i pressemeddelelsen.

Bagmandspolitiet kan ikke udtale sig om, hvornår sagen er færdigefterforsket, fremgår det af meddelelsen.

Det er tidligere blevet oplyst, at to af de fem anmeldte i sagen er tidligere civilt ansatte hos Forsvarets Ejendomsstyrelse.

I en pressemeddelelse i december sidste år oplyste Midt- og Vestjyllands Politi, at anklagen drejer sig om et beløb på 1,8 millioner kroner.

ritzau

Annonce