0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rekordmange børn kommer på sommerlejr efter coronanedlukning

Det er bekymrende, at mange børn har brug for hjælp for at opleve noget i sommerferien, mener Red Barnet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I år bliver rekordmange udsatte børn og familier sendt på sommerlejre arrangeret af børneorganisationen Red Barnet.

Omkring 1500 børn og forældre bliver fordelt på i alt 58 lejre. Og det er hårdt tiltrængt for mange i kølvandet på coronanedlukningen.

Det mener Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.

»I år er sommerlejrene ekstra nødvendige for udsatte børn, der lever i familier, hvor det der med at tage på telttur eller i sommerhus ikke er en mulighed«.

»Ekstra nødvendigt, fordi rigtig mange familier under coronanedlukningen reelt har været i krise og oplevet et ekstremt højt konfliktniveau derhjemme«, siger hun.

Sidste år afholdt Red Barnet 37 sommerlejre. Men i år har der altså været ekstra stor interesse, så det ender ud i 58 lejre.

»Allerede før coronaepidemien oplevede vi en meget stor stigning efter pladser på vores sommerlejre. Og vi er selvfølgelig vanvittigt glade for, at vi kan sende så mange børn og familier afsted på lejre«.

»Men vi synes selvfølgelig også, at det er dybt bekymrende, at der er så mange børn i Danmark, der faktisk er i så svær en situation derhjemme, at de har brug for en organisation for at opleve noget sommerferien«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

500 frivillige

Coronasituationen og de forholdsregler, der følger med, gør det hverken nemmere eller billigere at afholde lejrene.

»Vi har haft brug for flere busser, så børnene kan sidde med større afstand. Vi har haft brug for flere frivillige, fordi vi har brug for, at børnene for eksempel spiser i mindre grupper. Der er brug for mere rengøring og håndsprit«.

»Det er alt sammen noget, der koster«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Nogle af Red Barnets ferielejre er kun for børn eller teenagere, mens andre er for både børn og deres forældre. Cirka 500 frivillige hjælper med at afholde dem.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce