0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kommuner får 8,9 milliarder kroner til ekstra coronaudgifter

Kommunerne har blandt andet haft udgifter til værnemidler og ekstra rengøring i forbindelse med virusudbrud.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På grund af coronaudbruddet får kommunerne udbetalt 8,9 milliarder kroner ekstra i starten af september.

Det oplyser Social- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) siger, at pengene skal sikre, at velfærden bliver holdt på samme niveau som tidligere, selv om der har været store udgifter til at håndtere udbruddet af coronavirus.

»Kommunerne har i år blandt andet haft udgifter til ekstra personale, værnemidler, ekstra rengøring og flere ledige, og det skal ikke betyde ringere ældrepleje, dårligere rammer i daginstitutionerne eller forringet velfærd i øvrigt«.

Af den samlede udbetaling dækker 1,4 milliarder kroner udgifter til værnemidler og ekstra rengøring i forbindelse med genåbning af de kommunale institutioner.

Det gælder for eksempel vuggestuer, børnehaver og skoler. Her har der været skærpede krav til hygiejne, efter at de åbnede igen i april.

Men størstedelen af pengene skal dække, at coronakrisen har ført til en stigning i ledigheden i landets kommuner.

Mange tusind er blevet ledige

Der har været en stigning på omkring 48.000 i ledigheden i Danmark siden starten af marts.

På daværende tidspunkt var der en stor stigning i antallet af smittede, der efterfølgende førte til en nedlukning af samfundet og sendte tusindvis ud i arbejdsløshed.

1,9 milliarder kroner af det samlede beløb fra staten skal gå til blandt andet overførselsudgifter til flere ledige.

Derudover udbetales ekstra 5,5 milliarder i beskæftigelsestilskud, som dækker udgifter til flere forsikrede ledige.

Det er mellem regeringen og kommunerne aftalt at se på kommunernes økonomi senere i år.

Det blev aftalt, da regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) indgik en aftale om næste års økonomi i slutningen af maj.

ritzau

Læs mere:

Annonce