Danmark kan ikke leve op til de mål, som vi selv har påtaget os om at gøre luften renere. Den danske indberetning til EU-kommissionen viser, at vi hverken nedbringer forureningen med fine partikler eller ammoniak så meget, som vi havde lovet.
»Det er pinligt. Danmark skulle levere en plan for, hvordan vi lever op til målene. Nu har vi i stedet afleveret en plan for, at vi ikke kommer i mål«, siger seniorrådgiver Kåre Press Kristensen, Rådet for Grøn Omstilling.
Beskidt luft er den mest veldokumenterede miljødræber og fører både til hjerte-kar-lidelser, luftvejssygdomme og kræft. Hvert år dør 4.220 danskere for tidligt, fordi luften er forurenet, viser en opgørelse fra Aarhus Universitet. Universitetet oplyser, at cirka 1.000 dødsfald skyldes fine partikler, mens ammoniak er ansvarlig for 850 dødsfald.
Hovedparten sker i udlandet, fordi forureningen blæser over grænserne. Tilsvarende skyldes de fleste danske dødsfald forurening fra andre lande. Derfor bør Danmark gå foran, siger Kåre Press Kristensen: »Det er så vigtigt med stramme FN- og EU-regler, så vi kan dæmme op for forurening fra udlandet. Hvis alle lande lader stå til, fordi skaderne primært rammer folk i udlandet, så sker der ikke noget«.
Rådet for Grøn Omstilling vil indbringe Danmark for en domstol for at tvinge regeringen til at skaffe ren luft. Det kan dog først ske, når de endelige opgørelser af forureningen i 2020 foreligger.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her