0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Der er flere muligheder for at klage eller give sin bekymring videre om forholdene på plejehjem. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sådan klager du over forhold på plejehjem

Debatten om forholdene på de danske plejehjem buldrer afsted. Men hvor kan man egentlig klage?

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når man vil klage over forhold og behandling på de danske plejehjem, er der flere veje at gå. Her er de fire klagemuligheder:

Plejehjemmets ledelse

Første anbefalede skridt er at henvende sig til plejehjemmets ledelse, hvis der er noget, man er utilfreds med i forsøget på at få en god dialog og få ændret de forhold, man vil klage over.

Kommunalbestyrelsen

Hvis ikke man kan komme igennem med det, kan man klage til den pågældende kommunalbestyrelse over plejehjemmet, som selv fører tilsyn med egne plejehjem.

Styrelsen for Patientklager

Hos Styrelsen for Patientklager behandler man konkrete klager over et behandlingssted. Man kan klage over den sundhedsfaglige behandling som eksempelvis fejlmedicinering, pleje, brud på patientrettigheder eller at en plejehjemsbeboer ikke er blevet henvist til en læge.

Styrelsen kan kritisere behandlingsstedet, selv om den pågældende fejl ikke er begået af en autoriseret sundhedsperson, men eksempelvis en lægesekretær eller en portør.

Klagen skal foreligge senest to år efter det tidspunkt, hvor man vidste besked om de forhold, man klager over, og man kan ikke klage, hvis forholdene ligger mere end fem år tilbage.

Fra klageren har sendt klagen ind – man kan også vedhæfte filer – begynder sagsbehandlingen. Man har altid ret til at få indblik i sin egen sag.

Man kan også henvende sig med en klage over en person til Styrelsen for Patientklager, som så sender sagen videre til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Styrelsen for Patientsikkerhed

Sideløbende kan man lave en såkaldt bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed. Her kan man enten ringe eller skrive på mail eller brev og beskrive sin bekymring, så detaljeret som muligt.

Styrelsen kigger på sager, der eksempelvis drejer sig om et behandlingssted, hvor man er bekymret for patientsikkerheden generelt og fremadrettet eller en plejeenhed, hvor man er bekymret for den fornødne kvalitet af hjælpen, plejen og omsorgen til de ældre.

Styrelsen for Patientsikkerhed undersøger, om mistanken er begrundet eller ej, og hvis man vurderer, at der er grund til bekymring, iværksættes de tiltag, man vurderer er nødvendige.

Ud over at skrive eller ringe, kan man henvende sig for at få rådgivning i forbindelse med henvendelsen.

Det er muligt at indgive sin bekymringshenvendelse anonymt, men ifølge styrelsens hjemmeside, kan man ikke efterfølgende være anonym, hvis man først har oplyst, hvem man er, når man ringer eller skriver.

Selv om man ikke får sendt sin henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, men kun til Styrelsen for Patientklager, vil sidstnævnte sende sagen videre til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis der er mistanke om, at det pågældende problem er af grovere karakter, er mere systematisk og kan ske igen.

Kilder: Styrelsen for Patientsikkerhed, Styrelsen for Patientklager, Ældresagen

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden