0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mand fra København fængslet for drab på rapper i Aarhus

En 40-årig mand er varetægtsfængslet for drab i Aarhus. I et grundlovsforhør onsdag nægter han sig skyldig.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En 40-årig mand fra København er onsdag eftermiddag i et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Han sigtes for at have dræbt en 25-årig mand ved travbanen i Aarhus den 22. juli. Den 40-årige nægter sig skyldig og overvejer, om han vil kære kendelsen om varetægtsfængsling til Vestre Landsret.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Politiet mener, at drabet på Abukar Hassan Ali, der også var kendt som rapperen Shmur, skyldtes en større handel om hash.

Han blev skudt på en parkeringsplads nær Jydsk Væddeløbsbane ved 19-tiden 22. juli.

Forbrydelsen kan kædes sammen til en handel med 36 kilo hash til en værdi af 1,6 millioner, oplyser politiinspektør Michael Kjeldgaard.

»Efterforskningen peger i stigende grad på, at motivet til drabet skal findes i en narkohandel mellem to persongrupper«, siger han i en pressemeddelelse.

Betjentene har fortsat et stort opklaringsarbejde foran sig, lyder det efter anholdelsen af den københavnske mand.

»Et arbejde, som vi forventer vil afdække yderligere personer med en rolle i sagen«, siger politiinspektøren.

Arbejder med forskellige teorier

Tirsdag blev to mænd i 40'erne varetægtsfængslet for at have medvirket til salget af hashen. De sigtes ikke for drabet.

Mændene virkede beklemte ved situationen ved tirsdagens retsmøde. De er tilsyneladende bange, rapporterede Århus Stiftstidende. De to kunne ligne mellemledere i en almindelig dansk virksomhed, tilføjede mediet.

Politiinspektør Michael Kjeldgaard ønsker onsdag ikke over for Ritzau at komme ind på den rolle, som offeret tilsyneladende har spillet i hashhandlen.

»Vi arbejder med forskellige teorier«, siger han.

Blot ni timer efter drabet ved travbanen blev en mand fra rockermiljøet stukket ihjel i Brabrand. De to forbrydelser kan dog ikke knyttes sammen.

»Der er god fremdrift i efterforskningen, og vi er blevet yderligere bestyrket i opfattelsen af, at de to sager ikke har noget med hinanden at gøre«, siger Kjeldgaard.

I sagen fra Brabrand er der ikke sket anholdelser.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts