0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Person er død under voldsom brand i rækkehus på Stevns

Beboeren i det nedbrændte rækkehus er en ældre kvinde, som formodes at være død. Pårørende er underrettet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En person er natten til søndag død efter at være brændt inde i et dobbelt rækkehus i byen Hårlev på Stevns. Det oplyser vagtchef Lars Galasz hos Midt- og Vestjællands Politi.

Politiet fik anmeldelsen om branden i det dobbelte rækkehus, som ligger på Askøvej, klokken 01.30. Brandvæsnet var ifølge vagtchefen hurtigt fremme ved huset, men kunne ikke komme ind, da huset var overtændt.

Kort før klokken 03.00 meldte indsatslederen på stedet, at en person var fundet indebrændt i husets soveværelse. Politiet ved, hvem beboeren i huset er – en ældre kvinde – og kriminalteknikere og en retslæge skal nu fastslå, om den indebrændte er beboeren. De formodede pårørende er underrettet.

Årsagen til branden kendes ikke og skal nu undersøges. Der er ikke på nuværende tidspunkt mistanke om, at der er foregået noget kriminelt, fortæller Lars Galasz.

Det dobbelte rækkehus er brændt ned til grunden, og beboerne i den anden halvdel af huset skal genhuses. Der har ikke umiddelbart været større skader på nærliggende huse, selv om rækkehusbranden var voldsom, fortæller vagtchefen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden