0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nye kampfly skaber hundredvis af job i Danmark

Det første danske F-35-kampfly er nu ved at blive samlet i Texas. Kampfly-produktionen skaber job i Jylland.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det går støt fremad med at skaffe ordrer til danske virksomheder i produktionen af de nye F-35-kampfly, som Danmark køber 27 af.

Det vurderer Henrik Lundstein, der er chef for Kampflykontoret under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

»Når jeg ser på mine kolleger rundt omkring, så er Danmark fuldt med. Vi får det, som vi har kunnet forvente på nuværende tidspunkt«, siger han.

Som partnerland i udviklingen af flyet er danske virksomheder med til at konkurrere om kontrakter på dele til produktionen og på vedligehold af de mere end 3000 F-35'ere, der er bestilt på verdensplan.

Ifølge Henrik Lundstein har det foreløbigt resulteret i danske ordrer for omkring fire milliarder kroner, og han forventer endnu flere i de kommende år.

Det betyder hundredvis af danske arbejdspladser og deraf følgende skatteindtægter, som kan knyttes direkte til F-35-projektet.

Men mindst lige så vigtigt er det ifølge Henrik Lundstein, at den danske forsvarsindustri med ordrerne kommer med på en teknologisk bølge, der bliver vigtig i fremtiden.

»Det betyder fremadrettet for Danmark, at vi får mulighed for også at byde ind på andre højteknologiske områder, fordi vi har opbygget den nødvendige viden i F-35-produktionen«, siger han.

Når man taler om F-35 og den danske forsvarsindustri, er det umuligt ikke at nævne Terma.

Den østjyske radar- og våbendelsproducent tegner sig for langt størstedelen af ordrerne.

En kæmpe del af omsætningen

Koncerndirektør Steen Lynenskjold fortæller, at Terma hidtil har fået ordrer for 3,7 milliarder kroner ind i forbindelse med F-35-kampflyene.

»Så det er en afgørende forretning for os. Det er en kæmpe del af vores omsætning, der i dag kommer fra det projekt«, siger han.

Terma har i dag i Grenaa og Aarhus 550 medarbejdere, der arbejder på ordrer, der knytter sig til kampflyet.

»Dertil kommer, at vi de næste ti år regner med at få yderligere omsætning fra F-35-flyene for omkring 800 millioner kroner om året - altså omkring 8 milliarder kroner«, siger Steen Lynenskjold.

Danmark betaler i alt 16,4 milliarder kroner for flyene, hvis samlede omkostninger dog ventes at løbe op omkring 60 milliarder kroner over de næste 30-40 år.

Det første af de danske fly skulle efter planen leveres 4. april på en militærbase i Arizona, USA, men på grund af coronaudbruddet bliver leverancen formentlig udskudt, vurderer FMI.

ritzau

Annonce