0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Betonklods væltede og ramte piges hånd i skolegård i København

Politi og redningsfolk blev mandag middag kaldt ud til en folkeskole i København efter en ulykke i skolegården.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En pige på 10 år kom mandag middag til skade på Sortedamskolen i København, da et betonelement væltede og ramte hendes hånd. Uheldet skete i skolegården, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Jess Voldager.

Pigen fik kvæstelser i hånden og blev bragt til skadestuen sammen med sine forældre, der mødte op på skolen efter uheldet. Foruden ambulance og politibiler blev en brandbil fra Hovedstadens Beredskab sendt til Sortedamskolen, der ligger i Ryesgade på Østerbro.

»Vores køretøj medbragte løftegrej, som skulle løfte betonelementet«, fortæller operationschef Brian Eriksson fra Hovedstadens Beredskab.

Ifølge hans oplysninger var det et fladt betonelement – tilsyneladende en bordplade – der væltede ned over den 10-årige piges hånd. Elementet målte en meter i længden og bredden.

»At dømme ud fra de billeder, jeg har fået fra stedet, var det en form for bordplade, der væltede ned og ramte barnet«, siger Brian Eriksson.

Skoleleder Eva Brink fra Sortedamskolen fortæller mandag eftermiddag, at pigen går i 4. klasse og er blevet indlagt på hospitalet. Eleven er kommet slemt til skade med sin hånd, og skolelederen bekræfter, at hun fik klemt sin hånd under en betonbordplade.

»Vi ved endnu ikke, hvad der præcist er gået forud for ulykken, eller hvordan den kunne ske. Men pigen leger med nogle andre piger fra klassen. I den forbindelse får hun den ene hånd i klemme under en meget tung betonbordplade. Der var voksne gårdvagter til stede, som reagerede hurtigt og ringede 112 med det samme«, siger Eva Brink i en skriftlig kommentar.

De andre børn, der overværede hændelsen, bliver tilbudt krisehjælp. Politiet modtog anmeldelsen om uheldet kort før klokken 12.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce