Forsvarets Efterretningstjeneste er sat i verden for at beskytte Danmark og danskerne mod trusler fra udlandet. Tjenesten får en milliard skattekroner om året til formålet, og spionerne må overvåge, snyde og bestjæle enhver udlænding, så længe det sker i Danmarks interesse. Derfor kan det være svært at forstå, at spiontjenesten angiveligt har misbrugt sin enorme magt til ulovligt at overvåge dem, den er sat i verden for at beskytte – danske statsborgere. Ikke desto mindre er det en af anklagerne, Tilsynet med Efterretningstjenesterne viderebragte mandag.
I en historisk pressemeddelelse skriver tilsynet, at det i november 2019 kom i besiddelse af materiale fra en eller flere whistleblowere. Materialet indikerer lovbrud og skandaløs opførsel i spiontjenesten. Blandt andet skulle spionerne have indhentet og videregivet »en betydelig mængde oplysninger om danske statsborgere« i strid med loven. Samtidig er tilsynsmyndigheden blevet spist af med »urigtige oplysninger«. I ét tilfælde har spionerne angiveligt overvåget en ansat i tilsynet, lyder dele af anklagerne.
Tre ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), herunder chef Lars Findsen, blev fredag fritaget for tjeneste, mens sagen undersøges. Det tyder på en lovløs efterretningstjeneste, siger Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia:
»Når tilsynet kommer med så alvorlige anklager som de her, så kan man nok regne med, at der er noget i det. Og hvis der er hold i det, så har vi jo en situation, hvor man kan tale om, at efterretningstjenesten er en stat i staten«, siger Mchangama.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind