0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Tre af fem medlemmer forlod tandløst spiontilsyn i frustration

Politikerne har førhen lovliggjort de ulovligheder i spiontjenesterne, som vagthunden påpegede. I frustration stoppede formanden og to andre i 2017.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I al ubemærkethed stoppede tre af fem medlemmer af Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) i efteråret 2017. Indtil nu har det været uoplyst i offentligheden og over for Folketinget, hvorfor formand Ulla Staal og de menige medlemmer Pernille Backhausen og Adam Wolf valgte ikke at fortsætte i det vagthundsorgan, der skal kontrollere, at efterretningstjenesterne overholder loven. Men en række centrale kilder tæt på processen oplyser til Politiken, at de tre medlemmer forlod tilsynet i dyb frustration over manglende politisk opbakning fra regeringen og Folketinget.

Ifølge kilderne kulminerede frustrationen, efter at TET siden 2015 kontinuerligt havde påpeget, at Politiets Efterretningstjeneste så stort på sin lovlige forpligtelse til at slette personoplysninger om borgere, der ikke længere havde nogen relevans for tjenestens og politiets arbejde. I et helt år ignorerede Justitsministeriet tilsynets bekymringer. Og da den daværende regering reagerede, valgte den med opbakning fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i stedet at lovliggøre ulovlighederne fra 1. marts 2017.

Ændringen af PET-loven betød, at tilsynets arbejde blev omkalfatret. I et høringssvar til Justitsministeriet 1. juni 2017, som Politiken har fået via aktindsigt, kom frustrationerne frem sort på hvidt:

»Lovændringen indebærer således en betydelig indskrænkning af de opgaver, som tilsynet hidtil har anset som sine væsentligste, og bevirker derfor, at tilsynet må revurdere tilrettelæggelsen af sine kontroller«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts