0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Detalje i regeringens udspil kan sende flere på tidligere på pension

I regeringens pensionsudspil kan nogle seniorer gå tidligere på pension, end de ellers er berettiget til.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Arne Juhl har været hovedfigur i Socialdemokratiets kampagne om, at det nu er Arnes tur til tidligere pension. Her får han et knus af Mette Frederiksen på sidste års partikongres.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En detalje i regeringens pensionsudspil betyder, at bestemte årgange kan få tidligere pension - også selv om de ikke nødvendigvis har været så længe på arbejdsmarkedet, som det kræves.

Det skriver Jyllands-Posten.

For eksempel vil stort set alle, der er 61 år i dag, og som har arbejdet uafbrudt, siden de var 20 år, få ret til at trække sig et år tidligere, på trods af at de kun har været på arbejdsmarkedet i 41 år.

Regeringens forslag kræver mindst 42 år.

Årsagen er, at modellen bygger på oplysninger fra ATP, der ligger inde med historiske data om danskernes beskæftigelse.

ATP har imidlertid ingen oplysninger om dem, der arbejdede som 16- og 17-årige før 1. september 1977.

Derfor har regeringen valgt at give 1,25 års ekstra anciennitet automatisk til de relevante årgange - uanset om de har arbejdet eller ej.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at 85 procent på den måde vil blive fuldt eller mere end fuldt kompenseret for det, de faktisk har arbejdet.

Ministeriet erkender overkompensation

I et svar til Jyllands-Posten erkender ministeriet, at 'de fleste' vil blive overkompenseret.

Alternativet havde ifølge ministeriet været, at folk selv skulle fremlægge lønsedler fra dengang, de arbejdede som 16-17-årige.

Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, vurderer, at regeringen har skullet vælge mellem 'to vilkårligheder'.

»I det ene scenarie ville nogen have ret til tidlig pension uden at kunne få det, fordi deres lønsedler for længst er gået op i forbrændingsanlægget«.

»Nu får vi i stedet den vilkårlighed, at nogle ryger med ind i ordningen, selv om de ikke skulle«, siger Torben M. Andersen til Jyllands-Posten.

Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, kritiserer regeringen for at udstede en blankocheck til et ekstra år på tidlig pension.

Hos De Radikale ser beskæftigelsesordfører Samira Nawa sig bekræftet i, at det er bedre, at borgerne vurderes og visiteres individuelt frem for at indføre en objektiv ret til at trække sig tilbage.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) påpeger, at datagrundlaget bliver bedre med årene.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce