0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ansat i børnehave tog fotos af treårig under bleskift

En 41-årig ansat i en børnehave i Aalborg er sigtet for at tage billeder af i alt ni børn med sin mobil.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Da en 41-årig ansat i en børnehave i Aalborg tirsdag skiftede ble på et treårigt barn, opdagede hans kolleger, at han tog billeder af barnet med sin mobiltelefon.

Kollegerne kontaktede myndighederne, og kort efter blev den 41-årige anholdt.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Episoden fandt sted i børnehaven Feggersundvej i Aalborg Øst, og Aalborg Kommune har orienteret de forældre, der har børn på institutionen.

Efter anholdelsen fandt politiet flere billeder af yderligere otte børn fra børnehaven og andet børnepornografisk materiale på mandens telefon.

Der er foreløbig ikke noget, der tyder på, at den 41-årige har forgrebet sig fysisk på børnene.

»Det er en sag, som vi ser på med stor alvor, hvorfor vi øjeblikkelig har indledt en større efterforskning af forholdene«, udtaler politikommissær ved Nordjyllands Politi Carsten Straszek.

I forbindelse med efterforskningen har politiet ransaget mandens bopæl og beslaglagt en række genstande - især elektronik - ligesom man har afhørt den sigtede og en række vidner.

Hver en sten skal vendes

Manden er sigtet for blufærdighedskrænkelse og besiddelse af børneporno.

»Men nu skal vi efterforske sagen til bunds, og vi vender hver en sten, så vi kan få hele sagen belyst«, siger Carsten Straszek i pressemeddelelsen.

»Derfor kan jeg ikke udelukke, at der rejses flere sigtelser, hvis efterforskningen tilvejebringer nye oplysninger«.

Til Ritzau fortæller han, at politiet torsdag sammen med kommunen vil holde et møde med forældrene fra børnehaven.

»Vi er klar over, at sådan en sag skaber utryghed og usikkerhed. Derfor vil vi redegøre for sagen, og hvad der kommer til at ske, ligesom vi vil vejlede forældrene i, hvordan de skal gribe situationen an«, siger Carsten Straszek.

Den 41-årig blev i første omgang løsladt, men onsdag blev han anholdt igen, og torsdag formiddag bliver han fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce