0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Haarder giver Støjberg ret: Sexismedebat er gået over gevind

I de mange år, Bertel Haarder har haft sin gang på Christiansborg, har han ikke oplevet sexisme, siger han.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

I de mange år, Bertel Haarder har haft sin gang på Christiansborg, har han ikke oplevet sexisme, siger han.

Danmark

Det mangeårige Venstre-medlem Bertel Haarder giver partiets næstformand, Inger Støjberg, helt ret i, at debatten om sexisme er gået over gevind.

Det siger han inden et gruppemøde i partiet, hvor emnet ifølge flere medier skal diskuteres.

»Nu har jeg jo gået rundt herinde i 40 år, og jeg har hørt om et eller andet, men jeg har ikke oplevet noget som helst«, siger Bertel Haarder.

»Hvorfor er det en nyhed, at Støjberg siger, at nu skal de ikke gå over gevind. Det har hun da ret i«.

Debatten om sexisme, som er blusset op på ny, efter at Støjberg i et facebookopslag har skrevet, at hun mener, at debatten er ved at ’gå helt over gevind’.

»Det er simpelthen for langt ude, når vi ser eksempler på, at selv helt uskyldige komplimenter om kvindes udseende kan blive udlagt som sexisme«, skrev hun.

Det har ført til, at en række Venstre-medlemmer har undsagt hende, fordi de mener, at hun afsporer debatten.

22 Venstre-medlemmer undsagde Støjberg

Meget kort efter Støjbergs udmelding skrev 22 Venstre-medlemmer et debatindlæg i Berlingske, hvor de direkte undsagde Støjberg.

»Jeg synes ikke, at hun prøver at kvæle en vigtig debat. De 22 venstrefolk har det til fælles, at jeg ikke har hørt om et eneste af de navne, der står der«, siger Bertel Haarder inden gruppemødet.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, skrev for en uge siden, at debatten netop ikke handler om, at man »ikke kan give et kompliment længere«, men om opmærksomhed på sexisme.

Men Bertel Haarder ser ikke Inger Støjbergs og Jakob Ellemann-Jensens meldinger som modstridende.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere