0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet sender 300 spejdere hjem fra landsmøde i Fredericia

KFUM-Spejdernes landsmøde er blevet lukket af politiet, fordi det strider mod coronaretningslinjerne.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sydøstjyllands Politi har lørdag eftermiddag lukket KFUM-Spejdernes landsmøde. Det blev afholdt i Fredericias store messecenter MesseC.

Det oplyser vagtchef Torben Wind til Fredericia Dagblad.

Ifølge politiet deltog omkring 270 personer samt 30 hjælpere i arrangementet.

Politiets jurister har vurderet, at arrangementet ikke stemte overens med retningslinjerne for at forhindre smitte med coronavirus.

De mener ikke, at arrangementet har gælder som en demonstration eller meningsdannende forsamling.

Den slags begivenheder er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet på over 50 personer.

KFUM: Natteroderi er skyld i lukning

Fredag oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at forsamlingsforbuddet fra lørdag også ville omfatte private arrangementer.

Det er fortsat muligt at holde kultur- og sportsarrangementer med op til 500 personer. Kravet er dog, at deltagerne sidder på faste pladser og har retning mod eksempelvis en scene, et lærred eller en bane.

Fredag meddelte KFUM-Spejderne, at landsmødet ville blive afholdt som planlagt.

»KFUM-Spejdernes landsmøde er ikke et privat arrangement«.

»Vi er en generalforsamling og meningsbefordrende aktivitet, som ikke er omfattet af myndighedernes udmelding«, lød det på foreningens hjemmeside.

Generalsekretæren for KFUM-Spejderne, Thomas Lynderup Kirkeskov, er ærgerlig og frustreret over nedlukningen. Det skriver Fredericia Dagblad.

»Der er åbenbart sket det, at der siden pressemødet i går, har været et arbejde hen over natten, hvor der er blevet udarbejdet en ny bekendtgørelse inden for hotel- og konferencebranchen, der trådte i kraft i dag klokken 12«.

»Den betød, at vi ikke måtte holde landsmøde på den måde, vi havde indrettet os«, siger han til Fredericia Dagblad lørdag aften.

Generalsekretæren siger til Fredericia Dagblad, at det er umulig at navigere i de nye retningslinjer.

»Vi går rundt med mundbind. Vi har 37 kvadratmeter per deltagere. Vi har ensretning«.

»Vi gør alt, hvad vi kan for at overholde reglerne, og så kommer der en tyv om natten og lukker det, så vi ikke har haft en chance for at agere«, siger han til avisen.

Årsmødet skulle oprindeligt have varet til søndag klokken 15.30.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts