0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tidligere sportsfolk kendes skyldige i to opsigtsvækkende drab på Sjælland

Nævninger og dommere i Næstved er enige om afgørelse i sag mod to mænd.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

To venner er skyldige i at have dræbt to mænd i Ruds Vedby og i Vemmelev sidste år. Det har et nævningeting i Næstved tirsdag afgjort.

Ofrene var henholdsvis en 68-årig mand og en 80-årig mand. De blev dræbt i april og i juni.

I begge tilfælde blev der sat ild til ejendommene, hvor mændene boede alene.

I sagen fra Ruds Vedby blev liget anbragt i en sø i en grusgrav nær Slagelse. Liget af manden fra Vemmelev blev forkullet under branden.

Nævninger og dommere er enige om at kende de to tiltalte mænd skyldige. Den ene er 35 år og tidligere elitesvømmer. Han boede i Sneslev syd for Ringsted. Den anden er en 43-årig tidligere MMA-kæmper fra Korsør.

Mændene har et meget nært forhold, er det kommet frem under sagen. De lærte hinanden at kende via en mand i træningsmiljøet. Den yngre kalder den anden for »hugr«. Et oldnordisk ord, som han har oversat til »sjælestykke«.

Den 68-årige Kiehn Georg Andersen blev offer for massiv vold, mens Poul Frank Jørgensen på 70 blev stukket med spidse genstande.

I retten er flere pårørende til ofrene til stede. Der er tårer af lettelse hos flere af dem.

Kiehn Georg Andersen samlede på mønter, og politiets efterforskere har fastslået, at der blev solgt mønter i Korsør efter forbrydelsen.

Tirsdag formiddag gennemgår retsformanden afgørelsen om de mange kriminelle forhold i anklageskriftet: Drab, usømmelig omgang med lig, brandstiftelse og røveri.

De to kammerater er blandt andet også skyldige i røverier begået i Kulerup ved Ringsted og i Vejleby ved Skibby.

Dna fundet på kondompakker i indkørsel

Der er ingen synlig reaktion at spore hos de tiltalte. Den ældre sidder og rokker i sin stol. Han har en karakteristisk tatovering i ansigtet og ring i næsen. Han har svære psykiske problemer.

Retten peger på mange beviser. For eksempel blev den yngre mands dna fundet på kondompakker, som lå i indkørslen ved ejendommen i Ruds Vedby.

Desuden er den samme mands biler - en hvid VW Up og en sort Landrover - blev set på de relevante tidspunkter nær de to gerningssteder.

Også den indbyrdes chatkorrespondance og en notesbog i kælderen hos den yngre har betydning, lyder det. I notesbog var en liste over effekter, som kunne være anvendt ved drabene.

Senere tirsdag skal nævningetinget fastsætte sanktionen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce