Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har spioneret mod en medarbejder i det uafhængige kontrolorgan, der skal holde øje med spionvæsenet.
Sådan var udlægningen blandt politikere og i medierne, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) i august vakte stor opsigt med en pressemeddelelse med en række alvorlige anklager mod FE, hvor sagen blev omtalt i et af punkterne.
Men ifølge Politikens oplysninger bygger opfattelsen på en misforståelse. I pressemeddelelsen skriver tilsynet, at »FE uberettiget har behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet«. Men det er ikke det samme, som at spionvæsenet har indhentet oplysninger om den ansatte i kontrolorganet – eller spioneret med andre ord.
I virkeligheden drejer anklagen sig om noget andet, erfarer Politiken fra flere sider. På et tidspunkt kom den ansatte i Tilsynet med Efterretningstjenesterne ved en fejl til at begå et brud på de sikkerhedsregler, der gælder for alle, der har adgang til fortrolige papirer. Ifølge loven har tilsynet krav på at se alle de dokumenter i FE og PET, som de beder om.
Derfor blev sagen rutinemæssigt behandlet af den interne sikkerhedsafdeling i Forsvarets Efterretningstjeneste, der skal sørge for, at hemmelige oplysninger om for eksempel militære forhold ikke havner i offentligheden eller hos fremmede magter.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her