0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Boligejere risikerer at dø uden at få skattepenge tilbage. Nu lover minister hjælp

De mange udsættelser af nye ejendomsvurderinger betyder, at mange boligejere, der har betalt for meget i boligskat, vil være døde, når pengene en dag skal tilbagebetales.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joachim Ladefoged
Foto: Joachim Ladefoged

Skatteministeriets problemer med at få udviklet et nyt ejendomsvurderingssystem betyder, at mange tusinde boligejere aldrig får deres for meget betalte boligskat tilbage. Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skatteministeriet er i gang med at undersøge, hvordan man kan sikre, at arvinger efter afdøde, der har betalt for meget i boligskat, kan få den for meget betalte skat tilbage, oplyser skatteminister Morten Bødskov (S) i et svar til Folketingets skatteudvalg.

Det er Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, der har rejst problemet over for skatteministeren. Sagen er nemlig den, at en større gruppe boligejere, der har betalt for meget i boligskat på grund af Skats fejlagtige ejendomsvurderinger, vil dø, inden det eventuelt lykkes for Skatteministeriet at få udsendt nye vurderinger, som efter planen skulle være bedre.

Skatteministeriet har beregnet, at der er 715.000 boligejere, der har betalt i alt 13 milliarder kroner for meget i boligskat siden 2013. De skal derfor have deres penge – i gennemsnit 18.000 kroner – tilbage, hvis det lykkes for Skatteministeriet at få udviklet et nyt vurderingssystem. Det har ministeriet arbejdet på siden 2014.

Men ifølge den politiske aftale om et nyt ejendomsvurderingssystem, som et bredt flertal indgik i 2016, er det kun levende boligejere samt dødsboer, der endnu ikke er afsluttet, som vil få betalt for meget opkrævet skat tilbage. Hvis boet er afsluttet, er pengene tabt og skal derfor blive i statskassen.

»Det skal ses i sammenhæng med, at et dødsbo, når det afsluttes, ophører med at eksistere i juridisk forstand«, skriver skatteministeren.

»Tilbagebetaling til et afsluttet dødsbo vil således forudsætte, at skifteretten genoptager dødsboet. Det er muligt at få genoptaget et afsluttet dødsbo, hvis der er grundlag for at antage, at der er nye aktiver, herunder fx kompensation efter tilbagebetalingsordningen«.

Tusindvis af boligejere vil være døde

Der foreligger ikke nogen opgørelser over, hvor mange personer, der ikke vil få tilbagebetalt for meget betalt boligskat, fordi boligejeren er død, og dødsboet er afsluttet.

Men med cirka 30.000 boligejere per årgang, kan man med et hurtigt overslag beregne, at 240.000 boligejere i løbet af de otte år vil være døde, inden tilbagebetalingen efter den nuværende usikre tidsplan skal ske fra efteråret 2021 og fremefter.

Omkring 100.000 af dem skulle have haft penge tilbage. Og for hver gang, regeringen udsætter de nye vurderinger, vil antallet og beløbene stige.

»Det er et moralsk problem«, har Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter, tidligere udtalt til Politiken.

Og dagbladet B.T. har skrevet om flere arvinger, der har fundet det stærkt urimeligt, at staten opkræver skatter, som de ved er forkerte og for høje, og derefter putter pengene i kassen, hvis folk er døde i mellemtiden.

Dennis Flydtkjær har derfor spurgt skatteministeren, hvor mange penge regeringen regner med at beholde i statskassen, fordi boligejerne er døde, og dødsboerne er afsluttet. Det har Skatteministeriet dog ikke regnet på, lyder ministerens svar.

Smidig hjælp til arvingerne

Dennis Flydtkjær har også spurgt, hvad det koster at skulle genåbne et dødsbo, og om ministeren mener, at staten eller arvingerne bør betale den omkostning.

Skatteministeren svarer, at han ikke kender til prisen, da genoptagelse af dødsboer hører under hans justitsministerens område. Men Morten Bødskov oplyser samtidig, at han er ved at finde en mere smidig løsning, der imødekommer arvingerne.

»Skatteministeriet er i gang med at undersøge, hvordan der mest hensigtsmæssigt kan tilvejebringes de nødvendige oplysninger, så det sikres, at arvingerne kan få genoptaget dødsboet med henblik på udbetaling af kompensation«, skriver skatteministeren og tilføjer:

»Det undersøges i den forbindelse også, om der kan etableres en mere smidig løsning for arvingerne, herunder om der kan ske tilbagebetaling direkte til arvingerne«.

De boligejere, der har betalt for meget i boligskat, vil formentlig foretrække at få pengene tilbagebetalt, inden de dør. Men selv om Skatteministeriet siden 2014 har arbejdet på at udvikle et nyt vurderingssystem, som foreløbig har kostet 4,7 milliarder kroner, er der ikke noget sikker plan for, hvornår de nye vurderinger kommer.

Det undersøges i den forbindelse også, om der kan etableres en mere smidig løsning for arvingerne, herunder om der kan ske tilbagebetaling direkte til arvingerne

I september, da de nye vurderinger senest blev udsat, sagde skatteministeren, at de første nye vurderinger måske vil komme i sommeren 2021. Men han understregede, at det skøn er foreløbigt og usikkert. Ministeren vil derfor have en gruppe af eksterne eksperter til at trykprøve både tidsplan og budget i det store ejendomsvurderingsprojekt. Først derefter kan der fremlægges en ny tidsplan.

Èn ting kan skatteministeren dog love:

»Det står dog klart, at projektet bliver dyrere end tidligere opgjort«.

Folketingets statsrevisorer har bedt Rigsrevisionen om at foretage en ny undersøgelse af Skatteministeriets styring af projektet og herunder undersøge, om skiftende skatteministre har givet Folketinget fejlagtige oplysninger.