Boligejerne i Danmark har siden 2014 været afskåret fra at klage over deres ejendomsvurderinger, som bruges til at opkræve ejendomsværdiskat og grundskyld.
Med de seneste udsættelser er der udsigt til, at klageadgangen vil blive suspenderet i op mod 10 år, og tidsplanen er ifølge Skatteministeriet foreløbig og usikker.
Det betyder, erkender Skatteministeriet, at der »vurderes at være en risiko for«, at Menneskerettighedsdomstolen vil dømme Danmark for at have frataget ejendomsejerne deres ret til at klage over afgørelser fra offentlige myndigheder. Det er en ret, som de skal have efter konventionens artikel 13.
Advarslen kan, hvis man leder godt, findes i et 93 sider langt bilag fra 5. juni, som skatteminister Morten Bødskov sendte til Folketinget 5. juni, da det behandlede et forslag, der skulle forhindre større stigninger i boligskatterne.
I en kommentar til et høringssvar fra Advokatsamfundet, der handlede om noget helt andet, beskriver Skatteministeriet risikoen for, at de mange udsættelser af vurderingerne og den medfølgende afskæring af borgernes klageadgang er i strid med menneskerettighederne.
Ministeriet skriver, at det »vurderes, at udskydelsen er sket inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser«, men tilføjer: »Det bemærkes dog – navnlig i lyset af det ovenfor anførte om usikkerheden ved tidsplanen – at der vurderes at være en risiko for, at Menneskerettighedsdomstolen vil finde, at retsmidlet (klageadgangen) ikke er i overensstemmelse med EMRK (konventionens, red.) artikel 13«.
Ministeriet opremser derefter flere grunde til, at suspensionen af klageadgangen vil være i strid med menneskerettighederne:
»Det skyldes, at der samlet set vil være tale om en meget lang suspension af klageadgangen. Hertil kommer, at der vil tilgå sagsbehandlingstid, når klageadgangen åbnes, og at Menneskerettighedsdomstolen tager den samlede tidsperiode, dvs. suspension og faktisk sagsbehandlingstid, i betragtning, når den vurderer, om et retsmiddel er effektivt«.
Tæt på grænsen
Siden Skatteministeriet skrev dette 5. juni, har skatteminister Morten Bødskov (S) besluttet at udskyde udsendelsen af de første nye vurderinger med endnu et år til sommeren 2021. Vurderingerne vil derefter blive udsendt løbende hen over 2022 og måske ind i 2023. Først derefter udsendes vurderinger af erhvervsejendomme, andelsboliger, almene boliger og privat udlejning.
Med en klagebehandlingstid i Skatteankestyrelsen på godt to år vil den samlede udsættelse af borgernes ret til at klage løbe op i 10-11 år eller mere.
Christoffer Badse, der er afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder, siger, at »det er svært at sige, hvor grænsen går«.
»Men hvis man er nået ud over 10 år, tror jeg, man kan være rimeligt sikker på, at man har et problem med overholdelse af artikel 13«, siger han. »Skatteministeriet skriver selv, at der er en risiko for, at Danmark vil blive dømt. Det er nok mere end en lille risiko«.
Jonas Christoffersen, der er advokat og tidligere direktør i Institut for Menneskerettigheder, siger, at »på et tidspunkt vil der være gået så lang tid, at man ikke kan forsvare det«.
»Skatteministeriet har nu sagt: Ja, der er en grænse. Vi kan ikke sige, hvor den er, for der foreligger ingen retspraksis. Jeg er enig med Skatteministeriet i, at man kan ikke sige, hvor grænsen går, men man nærmer sig den«, siger han.
Klar advarsel
Der er ikke foretaget nye ejendomsvurderinger siden 2012. I stedet har man videreført de gamle fejlagtige vurderinger i de følgende år, men uden at borgerne har kunnet klage over dem. Skatteministeriet havde lovet at genindføre klageadgangen for alle nye vurderinger af ejerboliger i 2018 og andre ejendomme i 2019. På den baggrund mente Justitsministeriet, at man overholdt artikel 13. Men siden er de nye vurderinger og genindførelsen af klageadgangen blevet udsat tre gange.
Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, mener, at regeringen nu er »klart tættere på det røde felt«. Skatteministeriet er dermed nødt til at informere Folketinget for ikke at stå alene med ansvaret.
»Her er noget, der blinker, og på den måde skaffer Skatteministeriet sig rygdækning«, siger han.
»Det er en ret klar juridisk advarsel. Når man skriver sådan, er det ikke for sjov«.
Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, siger, at det er bekymrende.
»Jeg forventer, at skatteministeren kommer med et svar på, hvordan vi kan imødekomme det problem«, siger hun.
Louise Schack Elholm mener ikke, at Skatteministeriet har informeret på en »ordentlig måde« ved at gemme oplysningen i et høringsskema på 93 sider.
»Hvis de vurderer, at der er et problem, skal de sige det højt og klart i stedet for at tørre ansvaret af på os andre, uden at vi opdager det. Det er ufint«.
Skatteministeriet skriver til Politiken, at den seneste udsættelse ikke »giver grundlag for at foretage en fornyet vurdering« af forholdet til artikel 13.
Politiken har spurgt skatteministeren, om det er acceptabelt, at Danmark er kommet på kant med menneskerettighederne? Morten Bødskov svarer i en skriftlig udtalelse, at »det er på ingen måder acceptabelt« med den nye udsættelse. »Det er afgørende, at vi får styr på alle projektets aspekter nu«.
Skatteministeriet har beregnet, at 715.000 boligejere har betalt 13 milliarder for meget i skat, svarende til 18.000 i gennemsnit.
fortsæt med at læse
