0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forstander fyret: Overgreb, vold og selvmordsforsøg på kostskole

En kostskole i Nordsjælland får nu massiv kritik for at have svigtet elever på skolen. Nu trues skolen med lukning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For nylig blev en mangeårig forstander på Havregården kostskole i Gilleleje fyret.

Nu kan P1 Dokumentar afsløre, at kostskolen i årevis har haft problemer med seksuelle overgreb blandt eleverne, stofmisbrug, selvmordsforsøg og vold.

I forbindelse med en kommende podcastserie har P1 Dokumentar talt med en lang række tidligere elever og medarbejdere, der fortæller om seksuelle krænkelser, overgreb blandt eleverne samt fysisk og psykisk vold på skolen.

Fortællingerne bakkes op af en række rapporter fra Arbejdstilsynet og Socialtilsyn Hovedstaden. Sidstnævnte fandt i 2019 frem til, hvad de selv betegner som ”alvorlige kritiske forhold” på kostskolen. Blandt andet havde forstanderen ikke informeret tilsynet om to seksuelle overgreb.

For nylig konkluderede Socialtilsynet på et krisemøde med skolens bestyrelse, at det er »kørt helt af sporet, og at det er eleverne, der sætter dagsordenen på Havregården«.

Blandt andet mistænker Socialtilsynet, at kostskolens ledelse har slettet fortrolige oplysninger fra en intern logbog, inden Socialtilsynet kom på besøg. Derudover kritiseres forstanderen for at have væltet børn ud af deres senge og for at have optaget for svage børn på skolen.

I mødereferatet konkluderer tilsynet at:

»Havregården formår ikke at drage tilstrækkeligt omsorg for alle børns trivsel og udvikling og heller ikke i alle tilfælde formår at beskytte børnene mod overgreb, krænkelser og mobning«.

Kritikken fra Socialtilsynet kommer, blandt andet efter at P1 Dokumentar i forbindelse med et interview med tilsynet fremlagde en række kritiske rapporter om forholdene på kostskolen, som Socialtilsynet ikke kendte til.

Eksperter: Rystende læsning

P1 Dokumentar har også fået flere eksperter til at gennemgå rapporter og dokumenter fra Socialtilsynet og Arbejdstilsynet samt interne dokumenter fra skolen. De kalder det rystende læsning:

»Det er en meget slem sag. Det er jo svigt på svigt og overgreb på overgreb fra alle, der er omkring de unge«, siger Eva Naur Jensen, lektor og forsker i socialret ved Aarhus Universitet.

To dage efter krisemødet mellem Socialtilsynet og skolens bestyrelse blev forstander og byrådspolitiker i Gribskov Kommune, Morten Ulrik Jørgensen, fyret, og Socialtilsynet truer nu med at lukke skolen.

Overfor DR afviser forstander Morten Ulrik Jørgensen, at han skulle have slettet fortrolige oplysninger og for bevidst at have optaget for dårlige børn på skolen. Kritikken af at han skulle have væltet børn ud af sengen, kalder han en enkeltstående gimmick.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce