0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tvang mod patienter stiger: Vi slipper ikke den sag, siger minister

En aftale fra 2014 skulle nedbringe brugen af tvang mod psykiatriske patienter. Det er gået modsat.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Antallet af bæltefikseringer er faldet de senere år, men samlet set er anvendelsen af tvang mod psykiatriske patienter steget, viser ny overvågningsrapport fra Sundhedsstyrelsen. Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden 2014 har der været fokus på at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien. Det er ikke lykkedes«.

Sådan lyder den lakoniske konklusion fra Sundhedsstyrelsen, der netop har udsendt en ny rapport med tal for anvendelsen af tvang mod psykiatriske patienter.

Der er én god nyhed i den 42 sider lange rapport:

Antallet af bæltefikseringer og antallet af lange bæltefikseringer, som der især har været kritik af, har været faldende i de senere år.

Til gengæld er der sket en stigning i de fleste andre former for tvang siden 2014.

»Vi ser et fald i anvendelsen af bæltefikseringer. Men samtidig ser vi, at der er en øget anvendelse af både akut beroligende medicin og fastholdelser. Og stort set alle andre former for tvang. Det er en meget bekymrende udvikling«, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst i en udtalelse om de seneste tal.

»Det tyder på, at der er store udfordringer med kvaliteten af den behandling, som vi giver mennesker med psykiske lidelser. Vi skal sørge for, at de får en behandling af høj kvalitet både før, under og efter indlæggelse«.

På bundlinjen står, at »den samlede brug af tvang i Danmark har en stigende tendens«.

Og det var slet ikke det, der var meningen i 2014.

Dengang indgik Sundhedsministeriet en aftale med Danske Regioner, som driver de psykiatriske afdelinger, med det klare mål at nedbringe brugen af tvang mod psykiatriske patienter, der de seneste 20 år har været udsat for skarp kritik.

Blandt andet har Europarådets Komité til Bekæmpelse af Tortur fire gange siden 2002 rejst en meget skarp kritik af den særlige danske tradition med at anvende meget langvarige bæltefikseringer.

Aftalen mellem Sundhedsministeriet og Danske Regioner i 2014 havde derfor også som et særligt mål at nedbringe anvendelsen af bæltefikseringer, men det skulle ske, uden at der samtidig skete en stigning i anvendelsen af anden tvang mod de psykiatriske patienter.

Målsætningen, som ministeriet og Danske Regioner fastsatte, og som senere indgik i en række partnerskabsaftaler med de enkelte regioner, var klar:

For det første skulle antallet af patienter, der tvangsfikseres, være halveret i 2020.

For det andet skulle der samtidig ske en reduktion i den samlede anvendelse af tvang.

Regionerne fik i forbindelse med aftalen tildelt flere penge til at forbedre forholdene og på den måde søge at formindske brugen af tvang, fremgår det af rapporten.

Målet ligger langt væk

Regnebrættet skal først gøres op efter udgangen af 2020, men de tal, som netop er fremlagt, og som går frem til første halvår i år, viser, at der skal et mirakel til, hvis ministeriets og regionernes målsætning skal nås.

Eller som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) udtaler i en skriftlig kommentar:

»De nyeste tal viser, at der er behov for et vedvarende fokus på, hvordan vi kan nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien. Vi skal være bedre til at behandle mennesker med psykiske lidelser uden anvendelse af tvang. Vi kommer ikke til at slippe opfølgningen på brugen af tvang i psykiatrien, selvom de gældende politiske målsætninger udløber ved udgangen af året«.

Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, siger:

»Mange har arbejdet hårdt for at nedbringe brugen af tvang. Men vi er nødt til at erkende, at det slet, slet ikke er tilstrækkeligt«.

Det er stort set i alle regioner, at anvendelsen af tvang mod psykiatriske patienter er større i dag end for seks år siden, hvor udviklingen ellers skulle være gået i den modsatte retning.

Kun i Region Hovedstaden er antallet af voksne patienter, der udsættes for tvang, »stort set uændret« siden udgangspunktet, da aftalen blev indgået.

Alle regioner har haft et fald i antallet af bæltefikseringer over 48 timer, som især har udløst både national og international kritik.

Til gengæld er antallet af personer, der tvangsbehandles med beroligende medicin, steget.

Antallet af tvangsindlæggelser er steget samlet set i hele landet, og det er kun Region Hovedstaden, der har haft held til at nedbringe antallet af tilfælde, hvor en patient indlægges mod sin vilje. I de øvrige fire regioner er antallet af tvangsindlæggelser steget.

Man ved, hvad der skal til

Tvangen stiger ikke, fordi man ikke ved, hvordan man skal undgå brugen af tvang, påpeger Sundhedsstyrelsen.

»Der er solid viden om, hvad der kan nedbringe anvendelsen af tvang under indlæggelse«, skriver styrelsen.

Det vigtigste er, at ledelsen på de psykiatriske afdelinger går aktivt ind i arbejdet med at nedbringe tvangen.

»Ledelsesinvolvering er den vigtigste af de seks kernestrategier, som er blevet benyttet i flere lande til at opnå positive resultater«, skriver styrelsen.

Vi skal være bedre til at behandle mennesker med psykiske lidelser uden anvendelse af tvang. Vi kommer ikke til at slippe opfølgningen på brugen af tvang i psykiatrien

Andre værktøjer er uddannelse af personalet, inddragelse af patienter og pårørende og anvendelse af data.

»Nedbringelsen af tvang handler om en langsigtet kulturændring i psykiatrien, som kun kan ske ved vedvarende og konsekvent at fastholde fokus på tvangsnedbringelse«.

Nogle psykiatriske afdelinger har med økonomisk støtte fra satspuljemidlerne gennemført forsøg med bæltefrie afdelinger. Resultaterne viser, at »anvendelsen af bæltefikseringer næsten helt kan undgås, også uden stigning i anvendelsen af øvrige tvangsformer«, påpeger Sundhedsstyrelsen.