0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Våbenhandlere knyttes til bandemiljø i aktion med 50 våben

På et våbenværksted er ellers ufarlige pistoler blevet lavet om til pistoler, der kan skyde med skarpt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I en aktion onsdag mod bandemiljøet og private våbenhandlere fandt politiet over 50 funktionsdygtige skydevåben - de fleste ulovlige.

Og det er bekymrende, at bandemiljøet og private våbenhandlere sættes i forbindelse. Det fortæller politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

»Det er en bekymrende kombination. Private våbenhandlere er i besiddelse af en vare, som er interessant for rocker- og bandemiljøet«.

»Vi kan også se ud fra resultatet af vores ransagninger, at de også ligger inde med meget farlige våben«, siger han.

Et af våbnene, som politiet har fundet, er en maskinpistol med ammunition.

»Så det er jo ganske alvorlige våben«, siger Kim Kliver.

I onsdagens aktion slog politiet til på 13 lokationer fordelt over et større geografisk område.

Seks mænd blev anholdt onsdag. En blev løsladt, fire blev varetægtsfængslet onsdag, mens den sidste stilles for en dommer torsdag.

Fandt våbenværksted

Der blev ransaget hos flere våbenhandlere, og flere af de anholdte er våbenhandlere, mens flere har tilknytning til bandemiljøet, fortæller Kim Kliver.

I aktionen fandt politiet også et våbenværksted hos en våbenhandler, hvor ellers ufarlige startpistoler - som bruges ved sportsløb - var blevet lavet om, så de kunne skyde med skarpt.

»Den del er vi selvfølgelig bekymrede for, for så kommer der lige pludselig flere våben ind og bliver farlige. Der er ingen tvivl om, at det er avancen, der driver«.

»Men ser desværre også, at hvis man i bandemiljøet er i besiddelse af våben, og man har konflikter, viser historien, at så er der en tilbøjelighed til, at de finder anvendelse med drastiske konsekvenser«, siger Kim Kliver.

Han fortæller, at politiet nu også skal se nærmere på, hvilke af våbnene hos forhandlerne, der er lovlige, og hvilke der ikke er.

»Hvis man er våbenhandler, kan man have nogle våben lovligt. Det skal vi selvfølgelig kigge nærmere på«.

»Der er nogle, hvor vi kan sige, at man under ingen omstændigheder kan have dem lovligt«, siger politiinspektøren.

ritzau

Annonce