0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Efter omstridt lov: Kun én privat virksomhed har valgt at lukke efterretningstjenesten helt ind i den digitale infrastruktur

Forsvarets Efterretningstjeneste skal i 2023 overvåge 200 virksomheder, statslige og offentlige myndigheder som led i forsvaret mod cyberangreb. I dag er 76 tilsluttet netsensorsystemet, men lederen af projektet er fortrøstningsfuld.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Cyberkrig. Som et gennemdigitaliseret land er en stor del af den kritiske infrastruktur i Danmark udsat i tilfælde af cyberangreb. Derfor vrimler det med test og øvelser som her hos IBM i København.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Virksomheder og myndigheder med afgørende betydning for den samfundskritiske digitale sikkerhed står ikke i kø for at lade Forsvarets Efterretningstjeneste overvåge deres digitale infrastruktur.

Blot en enkelt virksomhed med samfundskritisk betydning for Danmark er i løbet af i år blevet tilsluttet det avancerede sensornetværk, som Center for Cybersikkerhed (CfCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er ved at oprette.

Samtidig er yderligere 5 offentlige myndigheder blevet tilsluttet. Målet er, at hele 200 samfundskritiske digitale netværk skal være under overvågning i løbet af 2023.

En lovændring sidste år gjorde tilslutning til sensornetværket gratis for at få flere virksomheder og myndigheder til at lukke sensornetværket ind på virksomheder og kontorer. Samtidig blev det muligt at tvinge en tilslutning igennem, ved at CfCS udsteder et påbud, der kun kan omgøres af forsvarsministeren.

Alligevel går det ikke hurtigt med at få sensornetværkets såkaldte prober placeret rundtomkring i den samfundskritiske infrastruktur. Ved udgangen af 2019 var der oprettet netværksovervågning af 70 steder, hvori kun 5 virksomheder indgik. Nu viser en opgørelse, at det samlede tal er steget til 76, hvoraf de fleste er militære netværk.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce