Mandag formiddag kom den længe ventede delberetning fra Instrukskommissionen. Her bliver det slået fast, at tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) »mundtligt blev advaret om, at en ordning uden undtagelsesmuligheder (instruksen) ikke lovligt kunne gennemføres«.
Inger Støjberg erkender på Facebook, at hun har begået fejl, men siger samtidig, »at ikke ét eneste vidne har sagt, at jeg skulle have givet en tjenestebefaling til mit daværende embedsværk om at administrere i strid med loven«, skriver Inger Støjberg.


























