0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Plejere fra Kongsgården sigtet for behandling af Else

Ifølge TV 2’s oplysninger er der rejst sigtelser mod fire ansatte fra plejehjem efter afsløringer i dokumentar.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Frost/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Frost/Ritzau Scanpix
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Plejere fra plejehjemmet Kongsgården i Aarhus er blevet sigtet efter afsløringer i TV 2-dokumentar. Det oplyser Østjyllands Politi til TV 2.

Flere medarbejdere fra plejehjemmet bliver sigtet for forskellige overtrædelser af straffeloven. Det sker på baggrund af den behandling, som de udsatte den 90-årige demenspatient Else Marie Larsen for i dokumentaren ’Plejehjemmene bag Facaden’.

»Vi kan bekræfte, at der er sigtet flere personer i sagen, men hvor mange, der er sigtet, og hvad de er sigtet for, ønsker vi ikke at oplyse på nuværende tidspunkt«, siger advokaturchef Jacob Balsgaard fra Østjyllands Politi i en skriftlig udtalelse til TV 2.

Ifølge TV 2’s oplysninger er der rejst sigtelser mod fire ansatte fra Kongsgården. Sigtelserne drejer sig ifølge TV 2 om overtrædelse af i hvert fald Straffelovens paragraf 157. Den handler forenklet sagt om grov forsømmelse eller skødesløshed i forbindelse med det at være ansat i det offentlige. Strafferammen for overtrædelse af den paragraf er bøde eller fængsel op til fire måneder.

Dokumentar affødte mange henvendelser

Det var familien til Else Marie Larsen, der anmeldte plejerne til politiet. I TV 2-dokumentaren ser man blandt andet, hvordan 90-årige Else Marie Larsen er hævet i en lift over sin seng i flere minutter trods smerter og ønsker om at komme ned. Kvinden er omgivet af flere medarbejdere, viser optagelserne.

Dokumentaren skabte stor opmærksomhed, da optagelser fra den kom frem. Politikere meldte sig på banen, og Ældre Sagen fik nok at se til. Henvendelser fra pårørende til beboere på plejehjem, som havde været vidne til omsorgssvigt fra personalet, strømmede i kølvandet på dokumentaren ind til Ældre Sagen.

Henvendelserne handlede blandt andet om underernæring, dehydrering, nedværdigende tale og manglende personlig pleje og hygiejne. Nogle pårørende fortalte videre, at de ikke turde henvende sig til personalet. De var bange for, at det ville få konsekvenser for plejehjemsbeboerne.

Opdateres ...

ritzau

Læs mere: