0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

24 personer får bøder for at feste i lokal motorcykelklub

Der blev lørdag holdt fest i motorcykelklubs lokaler sydøst for Herning. Deltagere var inviteret via Facebook.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

24 mænd og kvinder var lørdag aften samlet for at holde en fest i en lokal motorcykelklub.

Politiet lagde vejen forbi klublokalerne i Ejstrupholm sydøst for Herning kort før klokken 21, og her blev alle deltagere sigtet for at bryde forbuddet mod at samles flere end ti personer.

Det fortæller vagtchef Simon Skelkjær fra Midt- og Vestjyllands Politi.

»De erkender alle, at de har været på stedet, men de mener, at det var en privat fest«.

Den forklaring giver vagtchefen ikke meget for. Adressen for festen gør, at det ifølge Simon Skelkjær umuligt kan betegnes som en privat fest.

»Hvis man skal holde en privat fest, skal det være på ens private adresse, hvor man bor og sover. Det gør man ikke i et klublokale«, siger han.

Bøde til arrangør

Deltagerne er i alderen 20-55 år. De kommer ifølge vagtchefen fra ’det meste af Jylland’ - dog primært fra Midtjylland og Sydøstjylland.

Festdeltagerne står hver især til en bøde på 2.500 kroner for at bryde forsamlingsforbuddet. Arrangørens bøde er på 10.000 kroner.

Vedkommende er blevet sigtet som arrangør blandt andet på baggrund af en invitation, der er gået ud til de motorcykelinteresserede.

»Der var inviteret til fest på Facebook«, siger vagtchefen.

Det var en anmelder, som fik politiet på sporet af den ulovlige fest, og politiet kunne sigte de 24 personer uden stort postyr.

»Det forløb stille og roligt«, siger Simon Skelkjær.

ritzau

Annonce