0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kæmpe sag om svindel runder tre år i retten

En kriminel servicevirksomhed lavede 5.000 falske fakturaer for at dække over sort arbejde, hævder anklagere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En straffesag om hvidvask og svindel med skat og moms ser ud til at skulle fejre tre år i retten, før dommen kan afsiges.

Politiet har kaldt efterforskningen for ’Operation Greed’. 17 mænd og tre selskaber er sat under tiltale, og på grund af omfanget er sagen blevet kaldt historisk.

Første gang, anklagere, tiltalte, forsvarere og dommere trådte sammen, var i december 2018.

Dengang var der booket retsmøder frem til begyndelsen af 2020, men flere gange er der sket ændringer. I forhold til den oprindelige plan er antallet af retsmøder blevet mere end fordoblet undervejs.

Senest er der blevet aftalt 15 nye retsmøder i oktober, november og december 2021, fremgår det af en retsbog fra Københavns Byret.

Flakket rundt

Årsagen til den nye forsinkelse er blandt andet corona og sygemeldinger fra et par af de tiltalte.

På nuværende tidspunkt er der afviklet mere end 100 retsmøder. Undervejs i processen har man flakket lidt rundt, fordi Københavns Byret ikke selv har et lokale, som aktørerne kan være i.

Først blev der lånt lokaler i Retten i Glostrup, senere flyttede man til Bella Center, og for tiden afvikles retsmøder i Nicolai Eigtveds Gade i København.

Tre anklagere forsøger at bevise, at statskassen blev snydt for 297 millioner kroner i A-skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag. Og at der skete hvidvask af cirka 530 millioner kroner.

Sagen drejer sig om en kriminel servicevirksomhed. Kunderne var firmaer, der havde udført sort arbejde, og som havde behov for fakturaer.

Kernen i netværket bestod af to dansk-pakistanske brødre og to andre mænd, påstår anklagerne. I alt blev der fremstillet cirka 5000 fakturaer, hævdes det.

Også vekselkontorer blev brugt til hvidvask, og tre selskaber i denne kategori er på anklagebænken. Alle nægter sig skyldige.

ritzau

Annonce