0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Torskeboom i Øresund efter usædvanligt godt år

2020 har været et helt usædvanligt godt år for torskene i Øresund – og det lover godt for fremtiden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mens 2020 har været et sløjt år for de fleste mennesker, har torskene haft et forrygende år. I hvert fald dem i Øresund.

I Helsingør har Øresundsakvariet under Københavns Universitet observeret så store mængder torskeyngel på mellem 5 og 15 centimeter i dets ålegræsenge nær kysten, at de er klar med årets konklusion:

2020 har været et helt usædvanligt godt år for torskene i Øresund – og det lover godt for fremtiden.

»Det er helt naturligt at se store variationer i størrelsen af de forskellige fiskeårgange. For eksempel konstaterede vi også i 2012 samt i 2019 usædvanlige mængder af torskeyngel, men her i 2020 har mængderne været højere, end vi nogensinde før har konstateret«, siger Jens Peder Jeppesen, akvariechef og marinbiolog på Øresundsakvariet til TV2 Lorry.

Siden august har gymnasieelever med fiskenet hjulpet Øresundsakvariet flere gange om ugen med at undersøge bestanden af torskeyngel.

Og antallet var så usædvanligt, at akvariechefen på et tidspunkt var nervøs for, om der mon var noget helt galt med havmiljøet.

»Vi bliver altid nervøse, når vi oplever så store fangster af nogle bestemte arter inde på lavere vand, da det potentielt kan betyde iltsvind i bundvandet længere ude«.

Han forklarer, at de for at sikre sig, at der ikke bare er tale om usædvanligt store mængder tæt på Helsingør, har konsulteret med kolleger og fiskere på begge sider af Øresund. Ifølge Øresundsakvariet bekræfter alle parter tendensen om rekordstor torskeyngel.

Andre steder i Danmark har der været små torskebestande eller magre og udsultede torsk, men i Øresund har en sund balance i økosystemet og gode forhold for toprovdyr som torsken sikret årets gode yngel.

I praksis styrer torsken Øresunds økosystem. Uden torskens tilstedeværelse øges antallet af for eksempel strandkrabber, som så ville komme til at dominere og ødelægge andre dele af økosystemet.

»Hvis bare en lille del af disse torsk overlever de næste år vil erhvervsfiskere, sportsfiskere og naturen som helhed om fire til fem år opleve en voksende bestand af voksne torsk, som igen vil få chancer for at kunne gyde til de kommende generationer af torsk«, siger han.

ritzau

Annonce